Du er her:

86 dage i havkajak

Ravn Hamberg fortæller om sit enestående skandinaviske skærgårdseventyr

29-årige Ravn Hamberg pakkede i sommeren 2003 sin havkajak og satte kursen mod storslåede naturoplevelser og rekorder i de svenske og finske skærgårde. Mere end 3500 kilometer skulle tilbagelægges på tre måneder. Adventure World har mødt Ravn Hamberg for at opklare det store spørgsmål: Hvorfor?

crw_0479.jpg
Skrevet af: Tommy Heisz - Foto: Ravn Hamberg
Opdateret den 04. jan 2022

29-årige Ravn Hamberg pakkede i sommeren 2003 sin havkajak og satte kursen mod storslåede naturoplevelser og rekorder i de svenske og finske skærgårde. Mere end 3500 kilometer skulle tilbagelægges på tre måneder. Adventure World har mødt Ravn Hamberg for at opklare det store spørgsmål: Hvorfor?

Det er en tidlig formiddag først på sommeren. Ravn Hamberg sætter kajakken i vandet ud for den norsk-svenske grænse ved Svinesund og tager en dyb indånding. Han ved ikke, hvordan de næste tre måneder vil forme sig. Kun at det projekt, han har sat sig for, kommer til at kræve alt den tålmodighed og udholdenhed, han kan mobilisere. På plads i den gule havkajak stikker han pagajen i vandet og trækker sig langsomt frem over vandoverfladen. Venstre-højre-venstre-højre. Skovlende finder han rytmen og bevæger sig mod syd. 

I sommeren 2003 satte 29-årige Ravn Hamberg sig for at blive den første til at ro den svenske og finske kyststrækning i havkajak. Da han lagde ud ved Svinesund, havde han tre tomme måneder i kalenderen og mere end 3500 kilometer foran sig, før han efter planen kunne sætte hånden på grænsestenen i målet ved den finsk-russiske grænse.
Da Adventure World møder Ravn Hamberg, har han haft godt tid til at efterrationalisere på projektet.

”Det er de små ting, der bliver til dagens højdepunkt. For eksempel holdt jeg ind et sted, hvor der pludselig kom en hugorm svømmende forbi, mens jeg sad og spiste frokost. På et andet tidspunkt snuppede en fiskeørn en fisk i vandet lige ved siden af kajakken. Efter lang tid kun i selskab med naturen bliver man mere opmærksom på den slags små oplevelser.”

Hvornår blev ideen til turen født?
Jeg har haft lyst til at gennemføre så stort et projekt i mange år. Da jeg i sommers var færdig med min uddannelse som fotograf, vidste jeg, at det var nu, jeg måtte slå til. Jeg havde ambitioner om at blive selvstændig, og derfor kunne jeg se, at det nok ville blive vanskeligt at hive tre måneder ud af kalenderen på et senere tidspunkt.
I 2001 roede jeg hele vejen rundt om de danske kyster, og så snart jeg havde gennemført det, vidste jeg, at jeg også på et tidspunkt ville tage den svenske og måske den finske.

 

Læs denne artikel gratis

Få et Basismedlemskab og
læs alle artikler og
få E-posten helt gratis.

BASIS Medlemskab

Indtast dine oplysninger herunder for at tilmelde dig BASIS Medlemskab.

Log ind, hvis du allerede har eller har haft et medlemskab


Opret ny profil

Ved oprettelse af dette medlemskab, accepterer du vores privatlivspolitik, og at opdagverden.dk gemmer dine informationer.

Allerede eller tidligere medlem?

crw 1202Hvor langt roede du på en normal dag?
Gennemsnittet var på 46,5 kilometer om dagen. Men der var meget stor forskel. De korteste dage har vel været to kilometer og den længste godt 100.
Da jeg roede sydpå langs den svenske kyst, havde jeg nærmest modvind hele vejen. Jeg skyndte mig, alt hvad jeg kunne, for at komme fremad, for jeg tænkte, at når jeg rundede sydspidsen og satte kursen nordpå, måtte jeg jo få medvind. Men vinden vendte selvfølgelig nærmest samtidig med mig. Det gjorde det ikke ligefrem nemmere. Før jeg tog af sted, havde jeg en teori om, at der nok ville være modvind omkring 25 procent af tiden, men i virkeligheden var det vist nærmere halvdelen. Sådan føltes det i hvert fald.

Var det præstationen eller naturoplevelsen, der drev dig frem?
Nok nærmest en blanding. Der er helt klart en sportslig del, som betyder meget for mig. Alene det at sigte efter de farvede bånd, fik sportsmanden frem i mig. Jeg ville jo heller ikke bare gennemføre, men også gøre det i en god tid. Mine 44 dage på den svenske kyst var den bedste tid i år, men der er stadig langt op til de allerbedste. Rekorden er nemlig på kun 23 dage.
Men noget af det fedeste ved at ro kajak er, at man rejser tilstrækkelig langsomt til at se, mærke og opleve naturen. Man ror måske 7-8 kilometer i timen, og selvom man får pulsen op, er der stadig masser af tid til at sluge indtrykkene. Betragte solnedgangen, se dyrene, mærke vinden. Og de oplevelser var helt klart også med til at drive mig af sted.

Hvordan var det rent mentalt at være alene så lang tid?
Det var stort at prøve at skære sig fri af alle de bånd, der har med tid at gøre. På så lang en tur falder man hurtigt i ét med døgnets naturlige rytme. Da jeg satte mig i kajakken i Svinesund, var det eneste, jeg havde at forholde mig til, at jeg havde en aftale i Stockholm tre måneder senere. Det var det eneste faste holdepunkt. Hver dag lod jeg omstændighederne afgøre, hvor langt jeg kunne nå. Hvis vejret var godt, roede jeg langt, og hvis det var dårligt, måtte jeg se, hvad jeg kunne nå. Måske droppede jeg helt at ro og lagde i stedet til ved den nærmeste by for at lade batterier op, blive barberet og sådan noget.
Jeg havde vækkeur med, fordi jeg hver morgen måtte vågne kvart i seks for at høre vejrudsigten i radioen. Ellers brugte jeg overhovedet ikke uret resten af dagen. Normalt kiggede jeg bare på kompasset, hvor jeg kunne se sådan omtrent, hvad klokken var. Om den var præcist 12.00 eller bare sådan omkring middag, betød ikke rigtig noget for mig.
Det var en meget stor oplevelse at følge naturens gang på den måde. Ganske enkelt at spise, når man er sulten og sove, når man er træt. Jeg har aldrig i mit liv været så afslappet som på den tur.

crw 1064Hånden på hjertet: Blev det aldrig kedeligt?
Jeg tror, det er vigtigt at holde en rimelig fast rytme på sådan en tur. For så ved man, at hvis bare man repeterer den nok gange, så kommer man fremad. Man skal ikke prøve at tænke på, hvor mange kilometer, man vil ro den enkelte dag. Det er bedre at fokusere på rytmen.
Men der sker jo alligevel hele tiden noget nyt. Det er de små ting, der bliver til dagens højdepunkt. For eksempel holdt jeg ind et sted, hvor der pludselig kom en hugorm svømmende forbi, mens jeg sad og spiste frokost. På et andet tidspunkt snuppede en fiskeørn en fisk i vandet lige ved siden af kajakken. Efter lang tid kun i selskab med naturen bliver man mere opmærksom på den slags små oplevelser.
Selvfølgelig har der været kedelige dage ind i mellem, men jeg husker dem ikke. Jeg kan huske dage, hvor der har været dårligt vejr, hvor det har været vådt, og hvor jeg har frosset ad helvede til. Men det er jo også en del af sådan en tur og det, jeg har opsøgt. Det ville i hvert fald være dumt at tage på tre måneders tur i det fri i Skandinavien og så forvente, at man slipper for regn og kulde.


Hvor meget betød vejret?
Det betyder rigtig meget for ens humør. De varme dage, hvor jeg i frokostpausen bare kunne ro ind til land, smide alt tøjet og lægge mig på en varm klippe og stege lidt i solen, var noget særligt. Andre gange var det så koldt, at jeg ikke kunne sætte mig ned, men måtte stå i læ bag et træ, hvor jeg i en fart slugte tre rundtenommer og skyndte mig i vandet igen. Hvis det var dårligt vejr, holdt jeg som regel en lang frokostpause, for så måtte jeg klæde om. Når vejret var godt, blev jeg hurtigt varm og tør, og så kunne jeg komme hurtigt videre.

”Da jeg afsluttede den svenske kyst og lagde hånden på grænsestenen, var det helt unikt. Det blå bånd er den store udfordring i skandinavisk kajakroning. Ironisk nok er den danske kyst faktisk væsentlig sværere med Vadehavet og Vesterhavets store brændinger, der kan være meget farlige i dårligt vejr. Men der er mere prestige over den svenske, som også er længere.”

Kan du sætte fingeren på turens absolutte højdepunkt?
Det øjeblik, hvor jeg afsluttede den svenske kyst ved at lægge hånden på grænsestenen ved Haparanda, var helt unikt. Det blå bånd er den store udfordring i skandinavisk kajakroning. Ironisk nok er den danske kyst faktisk væsentlig sværere med Vadehavet og Vesterhavets store brændinger, der kan være meget farlige i dårligt vejr. Men der er mere prestige over den svenske, som også er længere.
Når det gælder naturoplevelserne, var det mest fantastiske område Högakusten, lidt nord for Sundsvall på den svenske østkyst. Det er skærgård, men øerne rager op fra vandet og er op til 200 meter høje. Her roede jeg ind i mellem disse høje bjerge, der bare skød op omkring mig. Der var ikke så gode forhold til frokostpauser og lejrplads, men det var vildt flot.
Den svenske kyst er generelt virkelig smuk. Landskabet er meget varieret hele vejen med skærgårdens høje og lave klipper og vekslen mellem grønt og goldt. Det ændrer hele tiden karakter. På vestkysten er der mange rå og forvitrede klipper. Denne del af turen bød også på de største udfordringer, fordi Kattegat er et noget barskere farvand end Østersøen.
Til gengæld var den finske kyst faktisk halvkedelig og noget af et antiklimaks efter turen langs den svenske. Der er mange flere sommerhuse og slet ikke den samme variation.

crw 0977Var der nogen seriøse kriser undervejs?
Ud for Bohuslän på den svenske vestkyst kom jeg lidt i problemer på et tidspunkt. Der var gode bølger, så jeg gemte mig lidt inde i skærgården. Jeg blev overmodig og valgte at slå et slag uden om nogle skær og tilbage ind i skærgården igen. Bølgerne blev større og større, og da jeg skulle runde et skær, rejste de sig simpelthen bare foran mig. Jeg har aldrig set så store bølger før. Jeg sad i kajakken og kiggede ned i bunden af bølgerne og blev helt højdeskræk. Der var virkelig var langt ned, og jeg må indrømme, at jeg fik lidt sved på panden. Når bølgerne bare kommer rullende, er det nemt at bevare kontrollen, men det her var refleksbølger, som kører op og ned. Og så falder man i stedet rundt i dem på en mildt sagt ubehagelig måde.

Var der nogen mentale kriser?
På et tidspunkt måtte jeg overvinde en meget stor krise. Jeg havde aftalt med en af mine venner, at vi skulle mødes lidt nord for Stockholm og ro 8-10 dage sammen. Han fandt mig som aftalt, og vi roede derudaf sammen. På et tidspunkt faldt snakken på kærester. Han fortalte mig, at han, mens jeg havde været væk, havde fundet sammen med min ekskæreste. Det slog mig helt ud. Vi roede i land, hvor det var meningen, vi skulle spise frokost. Her sad jeg og tænkte lidt over det hele. Jeg havde mest af alt lyst til at slå ham i hovedet med pagajen. Jeg sagde til ham, at jeg mente, det var bedst, at vi roede hver vores vej.
Den næste uge var jeg i virkelig dårlig humør. Jeg roede og roede bare derudaf og holdt rytmen. Der var ikke så meget andet at stille op; jeg kunne ro kajak, sove eller sidde og glo foran teltet. Jeg havde ikke mulighed for at flygte fra situationen ved for eksempel at gå i biografen eller ringe og snakke med en af vennerne, som jeg kunne have gjort derhjemme.
Efterfølgende har jeg så bare måttet tænke sådan på det, at det nok er en meget god ting at have prøvet. Hvis jeg igen skulle komme ud for noget lignende, så ved jeg, hvordan jeg skal håndtere det. I den situation kunne jeg ikke flygte, og alligevel klarede jeg det og kom videre.

crw 0710Kunne du finde på at tage på sådan en tur igen?
Det er selvfølgelig blevet lidt vanskeligere at finde tiden til det, men det var en fantastisk oplevelse, som jeg helt sikkert skal gentage. Men næste gang skal der nok være større fysisk modstand i det. Jeg kunne godt tænke mig at ro en tur med meget større udfordringer, når det gælder selve roningen. Nu har jeg fået flyttet nogle personlige grænser i forhold til udholdenhed og ensomhed.


Skandinavien rundt i kajak – historien om de farvede bånd

Ideen om at uddele farvede bånd til dem, der sejler de skandinaviske kyster i havkajak, blev undfanget i 1990, da svenskeren Jim Danielsen indstiftede det blå bånd. Det skulle markere en fuldført sejlads rundt om Sveriges kyst. I 1997 kom der et tilsvarende blåt og hvidt bånd for den finske strækning, og i sommeren 2000 fulgte Danmark efter. 
I Danmark skal man ro fra Højer Sluse op langs vestkysten og rundt om Grenen ved Skagen. Ved Grenaa krydser man over til Sjællands Odde – en udfordring der byder på 35 kilometers padling over åbent hav. Turen fortsætter rundt om Sjælland for at gå nord om Langeland, syd om Fyn og slutte ved Flensborg. 
Der er endnu ikke noget bånd for den norske kyst, som også befinder sig i en helt anderledes ekstrem kategori, når det gælder havkajak. 
Start og slut er i hvert land markeret med en grænsesten, som man skal røre ved. Man må ikke modtage hjælp udefra. Det er tilladt at købe ind, men man skal selv gøre det. Kajakken må ikke bæres over noget sted, og hjælpemidler som drager eller sejl er ikke tilladt. Undervejs skal man tage dagbogsnotater og billeder, som man senere skal fremlægge som dokumentation over for den jury, der uddeler båndene. 


Ravn Hambergs udstyr

Når man skal sejle 4000 kilometer i havkajak, skal man tænke grundigt over, hvad man tager med. Hvert gram og hver kubikmillimeter tæller. Til sin kajakmaraton valgte Ravn Hamberg følgende udstyr:

Kajakken 
2 pagajer (en robust og lidt tung model samt en let)
Diverse vandtætte poser
Drikkesystem (rigget fast til kajakken)
Kortlomme
Kort (1:100.000), 34 stk. 
2-liters vandflasker, 7 stk. 
Sprayskirt
Ekstra rorblad
Reparationssæt til glasfiber

Lejren
1-persons-telt 
Ekstra teltstangsled
Selvoppusteligt liggeunderlag
Liggeunderlagsstol
Sovepose
Silkelagenpose
Håndklæde
Tandbørste
1-persons-Trangia 
Mugg
Ske
Førstehjælpskasse
Multitool
Dagbog og kuglepen
Pung med kontanter

Beklædning
T-shirt
Trøje med lange ærmer
Langærmet, svedtransporterende undertrøje
Lange underbukser
Bomuldsbukser
Neopren-shorts
2 par strømper
Vest
Fleecetrøje
Regnbukser
Let skaljakke 
Goretex-jakke
Sandaler
Løbesko

Elektronik
Digitalkamera med vandtæt hus og lille stativ
Mobiltelefon
FM-radio
Mp3-afspiller m. hovedtelefoner
Bærbar computer 
Stikdåse


CRW 0381bEn typisk dag på Ravn Hambergs tur

5.45 Vågner, tænder for radioen og hører vejrudsigt.
6.00 Spiser müesli og pakker teltet ned. 
7.00 Afgang mod næste etapemål.
9.00 Kort pause i kajakken på vandet. Spiser lidt kiks, chokolade eller frugt.
11.00 Frokostpause i omkring en time.
16.00 Kort pause på vandet. Spiser lidt kiks, chokolade eller frugt.
19.00 Fremme ved etapemålet. Sætter teltet op. 
20.00 Spiser aftensmad. 
21.30 Læser lidt. 
22.00 Sover.

Ravn Hamberg i korte træk
Ravn Hamberg er 29 år og uddannet fotograf. Efter gymnasieårene tilbragte han en del år med en livsrytme der kan beskrives således: Tjene penge, klatre, tjene penge, klatre etc. 
Klatringen var i mange år hans store passion, og den bragte ham blandt andet på ekspedition til Tibet og i flere omgange til storvæggene i Yosemite Nationalpark i USA. Men en dag ændrede det billede sig. Ravn Hamberg forklarer, hvorfor: 
”Da jeg begyndte at læse, blev det svært for mig at finde tid til klatring, hvor man helst skal ud i verden, før det bliver rigtig sjovt. I stedet for kastede jeg mig over kajakken. Det er jo så nemt i Danmark. Vi har helt fantastiske forhold lige omkring os, og så er det jo bare lige at sætte kajakken i vandet og så derudaf. 
Jeg har kunnet overføre mange ting fra klatringen. Meget af det, som jeg syntes var fedt ved netop klatring, finder jeg også her. For eksempel at banke en holdbar lejr op i løbet af ingen tid. Der er ikke overskud til at bruge lang tid til at slå teltet op, men alligevel skal det kunne holde, selvom det blæser med orkanstyrke. Det handler om at klare sig under hårde forhold og kombinere hårde fysiske udfoldelser med store naturoplevelser.”
I 2001 blev Ravn Hamberg sammen med sin daværende kæreste den første til at erobre det rød-hvide bånd, der markerer, at man har roet de danske kyster i kajak. Siden er det kun lykkedes for én anden at gennemføre den bedrift. I dag er Ravn Hamberg ene om at eje både det blå, det blå-hvide og det rød-hvide bånd.


map-scandinaviaFra Norge til Rusland i havkajak

Ravn Hamberg startede sin kajakrejse i Svinesund på grænsen mellem Norge og Sverige 1. juni. Grænsestenen ved Haparanda på grænsen mellem Sverige og Finland nåede han 15. juli. Herfra gik turen videre mod den finsk-russiske grænse, som han nåede 11. august. For lige at få lidt flere kilometer i armene tog han herefter turen tilbage til Turku – en ekstra strækning på knap 500 kilometer.

Samlet længde: 4042 km.
Samlet tidsforbrug: 86 dage

Denne artikel er blevet bragt i Adventure World/Opdag Verden nr 58 i 2004

Find din næste tur her


Ruteforslag
Norra Vättern Skærgård

Norra Vättern Skærgård

Ruteforslag
Dalsland Kanal

Dalsland Kanal

Priser fra 2.195,-
Fællesture
Havkajak i den sydsvenske skærgård - Blekinge

Havkajak i den sydsvenske skærgård - Blekinge

Andre spændende artikler


4 kajak- og kanoture til den forlængede weekend

4 kajak- og kanoture til den forlængede weekend

Kajak på Sydsveriges søer

Kajak på Sydsveriges søer

Kajaktur i Sydsverige

Kajaktur i Sydsverige

Log ind