1. Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlige klæder
Nej, der findes dårligt vejr. En orkan på Færøerne, suppetyk tåge, snestorm og tordenvejr i bjergene er noget, man skal holde sig fra - selv i det bedste tøj. Desuden bliver alt regntøj gennemvådt, hvis du er ude i regnvejr længe nok. Selvfølgelig handler det om at tage rigtigt og godt tøj med, men nogle gange blæser, regner og sner det så meget, at selv de bedste klæder ikke løser problemet. Her er det vigtigt at kende udstyrets begrænsninger og sætte krav til sikkerhed og bekvemmelighed.
2. Jakken er vandtæt og åndbar
Det er en sandhed med modifikationer. Jo, skaltøj som Gore-Tex og med membraner kan ånde, og jo, det er vandtæt (i hvert fald til en vis grad). Men det ånder bedst, når det ikke er vådt, og det er klart mest vandtæt, når det ikke også skal ånde godt. Bliver overfladen af jakken våd – som den jo gør, når det regner – så nedsætter det den åndbare proces, hvor vanddamp diffunderer ud og fordamper på overfladen. Er overfladen allerede våd, vil mere og mere vanddamp fanges inde i jakken, som begynder at føles fugtig, klam og måske også kold.
3. Uld varmer, når det er vådt
Nej, uld ”varmer” ikke, når det er vådt, men det er mindre koldt end syntetiske materialer og specielt bomuld. Uld mister dog stadig 40-50 % af sin isoleringsevne, så bliver man kold, er det med at få skiftet til tørt tøj. Generelt så varmer hverken tøj, soveposer eller lignende. De isolerer, og forkerte ord giver forkerte indtryk. For at kunne holde varmen i en sovepose, kræver det, at ens krop producerer varmen selv. Soveposen isolerer så mod, at man taber for meget varme til omgivelserne. Det samme er tilfældet med (uld)tøj. Men når strømper eller uldundertøj bliver fugtigt af sved og regn, så ”trækker” den våde uld også hurtigere varmen væk fra kroppen end tør uld, fordi vand overfører varme meget hurtigere end luft.
4. Gå aldrig ned på grej
Den holder jo ikke helt. Selvfølgelig skal man have det rette grej med og ikke mangle noget, men du har ikke brug for meget. Ideen om ikke at ”gå ned” på grej indikerer en frygt for at mangle noget, som måske igen bunder i manglende erfaring (eller bare stor grejfetichisme). Det fører ofte til, at man får alt for meget grej med, som man ikke bruger. Så lav lister over, hvad du har med på tur. Efter hver tur så tag et kig på, hvad du fik brugt, kun brugt lidt og slet ikke brugt. Vær skrap og skær væk (på nær det lille førstehjælpskit, som du forhåbentligt ikke fik brug for), og du sparer kilo uden at gå ned på grej. Tværtimod gør grejet nu (eller manglen på ekstra grej), at du netop ikke går ned på grund af vægten i rygsækken.
5. Regnslag holder dit udstyr i rygsækken tørt
Det er til dels rigtig, men jeg har set mange meget våde rygsække efter en dag med godt med regn og vind. Vandet kommer ind bag ved og under regnslaget, og specielt regnslag lavet uden elastiksammenknapning på midten af ryggen har en tendens til konstant at blive blæst af. De, der ejer Osprey-rygsække med medfølgende regnslag, vil typisk have prøvet dette. Jeg har også oplevet en del regnslag uden dræningshul i bunden, og som guide har jeg set en del folk vandre rundt med en mindre sø samlet der. Det gør bunden af rygsækken smaskvåd. Har du udstyr som sovepose, tøj og elektronik, som skal være tørt, brug da enten mindre pakposer eller en hel packliner – en stor, vandtæt pose, der fylder hele hovedrummet i rygsækken – til at holde indholdet tørt.
6. Du skal bruge vandrestøvler for ikke at vrikke om
Som udgangspunkt er svaret nej. Til langt det meste vandring, vi danskere drager ud på, er sko et bedre valg, medmindre du har kroniske ankelproblemer eller vandrer med meget tung oppakning i stiløst terræn. Studier viser, at medmindre du bruger fuldstive alpinstøvler, så er chancen ikke markant mindre for at vrikke om i støvler end i sko – den proprioceptive sansning, som lader foden kompensere for terrænet, bliver sat ud af spil af den tykke, hårde sål. Muskler og sener i dit ankelled bliver ikke trænet og aktiveret ordentligt, så de bliver svagere, og støvler er typisk højere end sko, så der er større chance for at rulle rundt (plateausko-effekten). Så til dagsture og længere ture i Danmark, til dagsture, hytteture og ture med let oppakning i bjergene er sko for langt de fleste – med den rette tilvænning og træning selvfølgelig – det bedste valg.
7. En syntetisk sovepose varmer mere end en dunpose, hvis den er våd
Nej, ikke rigtig. Det er i hvert fald en sandhed med modifikationer. Det er rigtigt, at en gennemvåd dunpose kan klappe helt sammen, hvorimod en fiberpose vil beholde mere (men langt fra alt) af sit loft – men at sove i en gennemvåd fiberpose er stadig koldere end at sove uden den på i sit tøj. Lektien er: Lad være med at ende med våd sovepose! I dag har mange af specielt de dyrere dunsoveposer og quilter hydrofobisk-behandlede dun. Det gør dunene vandafvisende, så de ikke kollapser nær så nemt.
8. Højere vandsøjletryk betyder et mere vandtæt telt
Nej. Stoftype, kvalitet og opbygning af et telt har langt mere at skulle have sagt end tallet for vandsøjletrykket. De to mest populære stoftyper til telte er PU-behandlet polyester og silikoneret nylon. Det første er billigst og holder typisk dårligere, men kan sagtens have højere vandsøjletryk end silikoneret nylon, som er lettere. Gå generelt efter kvalitetsmærker, som føres i anerkendte friluftsbutikker, og kig ikke på vandsøjletryk, medmindre du sammenligner telte af samme kvalitet. Du vil gerne have et relativt højere vandsøjletryk i bunden, men som udgangspunkt er stoftyper til overseglet vandtætte omkring fra 1.000 mm og opad.
9. Tør dit våde tøj i bunden af soveposen
Hvis du gerne vil have våde, kolde tæer og en våd dun- eller fiberpose, så ja. Ellers nej. Tøj tørres bedst af vind og temperatur. Regner det, er den mest effektive måde at tørre tøj på i lejren at beholde det på. Spis noget og bevæg dig for at holde varmen og tør det med kropsvarme. Tøj kan også tørres inde i teltet, men du skal vide, at du skaber meget mere kondens, så luft ud og vælg lejrpladser, der minimerer kondens.
10. Du skal bruge to par strømper for at undgå vabler
Ideen her er, at to par strømper nedsætter friktion ved at indføre et ekstra lag. Det har dog minimal effekt, og du danner mere sved, som er en af hovedårsagerne til vabler. Så nej, som udgangspunkt er det bedre med et enkelt par – medmindre det er så koldt, at du skal bruge to par for at holde varmen.
11. Du skal sove nøgen i soveposen for at holde varmen bedst
Jeg har aldrig helt forstået logikken i den her, men det er åbenbart noget, man lærer i militæret? Termodynamikkens love dikterer dog, at et lag tøj (gerne uldundertøj) skaber mere isolering og mindre luftcirkulation tæt ved huden. Selvfølgelig skal man ikke tage så meget ekstra tøj på, at det begynder at komprimere dunene i soveposen, men fryser du, så tag sokker, hue, langt undertøj og evt. en ekstra trøje på. Det bliver du glad for i længden.
12. Komfort handler om, hvor meget udstyr du har med til lejren
Nej, komfort handler om den samlede vandreoplevelse. Så hvis du primært er på tur for bål og lejrhygge og går korte dagsetaper, så kan mad f.eks. godt fylde noget. Men skal du vandre over 20 kilometer om dagen, så handler komfort primært om, hvor tung din rygsæk er. Og så er det bedste at pakke let og kun medbringe det nødvendige.
