Førstehjælp i vildmarken

 Hvem skriver?
Asger Sonne har en bred friluftserfaring og er til dagligt læge. Han har taget vildmarksmedicinske kurser i Skandinavien og Storbritannien. Derudover har han været læge ved flere maraton- og ultraløb i fjerne egne af verden.

Troels Mygind er frilufteentusiast og har bl.a. vandret i Grønland, Norge, Sydamerika og Indonesien. Udover at være læge har han været på kurser i vildmarksmedicin i England og USA.

Vores erfaring er, at førstehjælpssættet ikke får den samme opmærksomhed under turplanlægningen og pakningen som andre dele af ens udstyr.

I den her artikel tager vi udgangspunkt i egne erfaringer, faglige overvejelser, den sidste nye forskning på området (ja, der forskes faktisk i førstehjælp i vildmarken) og anbefalinger fra internationale eksperter. Listen er ikke udtømmende, men tanken er, at den skal tjene som inspiration til, når du selv skal på tur.

Hvad du tager med, vil altid være et kompromis mellem vægt og plads på den ene side, og de skader du vil kunne behandle på den anden side. Uanset hvor godt forberedt du er, må du altid være indstillet på at improvisere med det, du har ved hånden.

Vi har valgt indholdet i førstehjælpssættet ud fra, hvad man kan få brug for på en flerdages vandretur for et par personer eller en lille gruppe i fjeld-/bjergterræn i Europa eller Skandinavien. Disse steder er der typisk et fornuftigt sundhedsvæsen, og hvis hjælp kan tilkaldes, er evakueringen sjældent mere end få timer væk. Overlevelsesudstyr og håndteringen af store skader (f.eks. kraftige blødninger og store knoglebrug) ligger uden for vores fokus i den her artikel.

Vi har opdelt førstehjælpssættets indhold i grupper, efter hvad det kan anvendes til. Hvor det har været muligt, har vi prioriteret udstyr, som kan bruges til mere end kun ét formål.

Sår og skrammer
Stands først en blødning med direkte pres. Derefter bør sår renses med rent drikkevand uden sæbe. Fremmedlegemer pilles ud, hvis det er muligt; specielt træ eller andet organisk materiale, da det altid medfører infektion, hvis det bliver siddende. Hvis såret gaber, bør man forsøge at lukke sårkanterne sammen. Efterfølgende kan man eventuelt påføre et antibakteriel middel. Til sidst tildækkes såret, så det holdes rent.

• Engangshandsker: I f.eks. latex eller nitril. Køb en stor størrelse, så alle kan passe dem. Hovedformålet er at beskytte hjælperen mod smitterisiko ved kontakt med blod, afføring eller andre kropsvæsker. Pak handskerne øverst, så de er hurtige at få fat i, inden du skal røre den tilskadekomne/syge.
  
  
• Steril gazerulle: Kommer der blod eller væske fra et sår, kan en steril gazerulle være god til at absorbere med. I en presset situation kan man anvende tøj og andet stof.
  
  
• 10 ml sprøjte (uden kanyle): God til sårrens og øjenskylning. Alternativt kan en drikkedunk med ’pop-up tud’ bruges.
  
  
• Antibakteriel salve: Vælg noget indeholdende Klorhexidin eller Fusidinsyre. Sørg for at læse indlægssedlen inden brug.
  
  
• Ikke-klæbende forbinding: Hvis du vil lave en mere permanent forbinding, så anvendes en forbinding, som ikke sætter sig fast i såret i samme grad som gaze. På apoteket findes f.eks. Melolin 10 x 10cm, som kan klippes i mindre stykker. Tag ekstra med, så du kan skifte forbindingen undervejs. 
  
  
• Steri-Strips: Små stykker plaster, som kan trække kanterne på små gabende sår sammen, så det holdes lukket.
  
  
• Plaster: Heldigvis vil de fleste skader på en tur være små. Det er derfor vigtigt at have plaster med til at behandle dem og holde skidt og snavs ude, så risikoen for infektion mindskes. Overvej at købe plaster i en rulle, så det kan tilpasses forskellige sår.

Forstuvninger
En elastikforbinding er en helt essentiel del af et førstehjælpssæt. Den kan støtte en forstuvet ankel, holde en forbinding på plads, holde is/sne på en skade og bruges som en del af stabiliseringen af en brækket knogle.

Til de fleste tilfælde kan man også anvende tape, men fordelen ved elastikforbindingen er, at den kan genbruges mange gange og justeres undervejs. Vælg gerne en, der er 8-10 centimeter bred.

Vabler og hotspots
Den bedste behandling af vabler og hotspots (røde ømme hudområder, som senere kan blive til vabler) er et ‘religionsspørgsmål’, der kan skabe en god diskussion ved lejrbålet.

Vores anbefaling er at afspritte huden med håndsprit, lav et lille hul til drænage med en steril kanylespids, men lad huden sidde (løsthængende hudflapper skæres eller klippes dog af) og dæk området med stød- og friktionsabsorberende materiale.

• Fleecy WebTM og Kinesiotape®: Hvis du har tapet fødder før, anbefaler vi at bruge Fleecy WebTM inderst med kinesiologitape udenpå. Et billigere alternativ er sportstape eller TensoplastTM.
  
  
• Compeed®: Hvis du aldrig har tapet en fod før, kan du bruge vabelplaster (f.eks. Compeed®). Medbring plastre i forskellige størrelser.

Underafkøling

• Alutæppe: Underafkøling (hypotermi) er en ofte undervurderet komplikation, der kan forvandle en banal skade til en livsfarlig situation. Sørg altid for at holde den tilskadekomne varm og tør. Et alutæppe kan bruges som en hurtig del af isoleringen i kombination med tøj, soveposer og andet udstyr. Husk også at isolere under den tilskadekomne med f.eks. et liggeunderlag. Vær opmærksom på, at der er stor kvalitetsforskel på alutæpper – nogle går meget let i stykker, så test evt. dit eget.

Medicin
Det er vigtigt at læse indlægssedlerne. Læg særligt mærke til, hvornår lægemidlerne må anvendes, og hvornår de ikke må. Det er også vigtigt at være opmærksom på doser, bivirkninger, og hvilke temperaturer lægemidlerne skal opbevares ved.

Har du børn med på tur, skal du vide, hvilke typer medicin de må og ikke må få. Tal med din læge om dette. Vi anbefaler at opbevare medicinen sammen med en del af originalindpakningen.

• Paracetamol: Paracetamol (Panodil®, Pinex®, Pamol® mm.) kan anvendes til at behandle både smerter og feber.
  
  
• Ibuprofen: Det kunne bl.a. være Ibumetin® eller Ipren®. Disse piller har generelt flere bivirkninger end paracetamol, men kan være et godt supplement, hvis smertelindringen med paracetamol ikke er effektiv nok.
  
  
• Antihistamin: F.eks. Benadryl®. Kan være effektivt ved f.eks. insektstik, milde allergiske reaktioner og kløe. Vær opmærksom på, at andre typer antihistaminer kan virke sløvende, og i så fald er det ikke tilladt at køre bil efter at have indtaget dem.
  
  
• Elektrolytter: Dehydrering af diarré, opkast eller stor svedproduktion kan i yderste tilfælde være livsfarligt. Blandt andet fordi kroppens elektrolytter kommer ud af balance. Behandlingen er heldigvis ofte simpel og kan forberedes hjemmefra eller blandes på turen.
  
  Bland ½ teskefuld (2,5 ml) bordsalt og 2 spiseskeer (30 ml) sukker i en liter kogt vand. Vær omhyggelig med at blande i de rigtige forhold, da både for meget og for lidt kan være skadeligt. Der findes også mere avancerede færdigblandede produkter (f.eks. Revolyt).
  
  
• Druesukker: eller vingummi til lavt blodsukker.
  
  
• Personlig medicin til eksisterende sygdomme: Husk at tjekke, om du skal bruge pillepas eller anden tilladelse for at tage det med ind i de lande, du rejser til.
  
  
• Loperamid: Diarré er et af de oftest forekommende problemer på rejser. Dette meget lidt charmerende problem kan som regel stoppes effektivt med præparater, der indeholder loperamid, f.eks. Imodium®. Det anbefales dog ikke at tage Ioperamid, når diarréen skyldes maveinfektion (f.eks. en madforgiftning) eller ved diarré i kombination med feber, da der er risiko for alvorlige bivirkninger. Diarré behandles bedst med rigelige mængder væske iblandet elektrolytter.

De lægemidler, vi nævner her, er udelukkende håndkøbspræparater. Hvis dit eventyr betyder, at du er langt fra lægehjælp i flere dage, kan du overveje at snakke med din egen læge om receptpligtig medicin som antibiotika.

Diverse
Denne gruppe indeholder en pose blandede bolsjer, der kan anvendes til mange forskellige typer af skader.

• Sikkerhedsnåle: Medbring både et par store og et par små. De kan bruges til at holde forbindinger, og har man ikke sterile nåle, kan de bruges til at punktere vabler, fjerne splinter og mange andre ting.
  
  
• Husholdningsfilm: Førstehjælpens svar på gaffatape. Når det rulles ud, er det stort set sterilt. Kan bruges til at dække sår, fastholde forbindinger, lave armslynger, hovedforbindinger, som snor eller endda til sammensnøring af en primitiv båre. Kan med fordel saves over til en halv rulle.
  
  
• Pincet: Bruges til at fjerne tæger, splinter og til at rense sår med.
  
  
• Papir (vandfast) og tynd permanent tusch: Uundværlig når et hændelsesforløb skal nedskrives, eller en besked skal sendes med en evakueret patient. Tuschen kan også bruges til at tegne afgrænsningen på en infektion, så det tydeligere kan ses, om den udvikler sig.
  
  
• Voks til tandskader: Voks til tandbøjler eller sukkerfrit tyggegummi kan dække en smertefuld tandskade og fungere som primitiv erstatning, hvis en fyldning er faldet ud.
  
  
• Saks: Bør være stærk nok til kunne klippe i tøj, forbindinger, plaster og snor.
  
  
• Neglefil: Spidse eller skæve negle kan ødelægge en vandretur, og neglefilen kan blive din redning.

Generelt turudstyr
Der er flere ting fra det normale turudstyr, der udgør en essentiel del af førstehjælpssættet.

• Gaffatape: Kan bruges til forbindinger, improviseret plaster, stabilisering af brækkede knogler m.m. Hvis du vikler nogle meter tape om f.eks. en drikkedunk, så slipper du for at tage hele rullen med.
  
  
• Sæbe: Til rengøring af synligt beskidte hænder. Hygiejne er vigtigt på tur – og i særlig grad når nogen bliver syge, og der er risiko for smittespredning.
  
  
• Håndsprit: Vigtig for at undgå smittespredning. Kan bruges til desinfektion af hænder, hud og udstyr. Hænderne skal dog først vaskes med sæbe, hvis de er synligt beskidte.
  
  
• Vandrensningsudstyr: Det kan f.eks. være et filter i kombination med klortabletter/-dråber eller kogning. Forsøg på at rehydrere en dehydreret person, eller en langvarig skylning af et sår eller brandsår kan hurtigt opbruge alt gruppens drikkevand. Derfor må man kunne skaffe sig rent vand undervejs.

Overvej et kursus
Udstyr er vigtigt, men det er endnu vigtigere at vide, hvordan udstyret bruges. Vi vil slå et slag for, at man pakker sit førstehjælpssæt ud og øver med det. Find ud af, hvad der virker, og hvad der skal skiftes ud, før du skal bruge det på en tur. Tag gerne et kursus i førstehjælp.

Briller kontra linser
Overvej briller i stedet for kontaktlinserne, hvis du ikke har mulighed for at have rene hænder, når de skal skiftes. Det nedsætter risikoen for fremmedlegemer og infektioner i øjet.

Brækkede knogler
Brækkede knogler er en kompleks problemstilling, men et generelt råd er at stabilisere knoglerne i den stilling, man finder den i. Det kan evt. gøres med ekstra tøj, et oppusteligt liggeunderlag og et elastikbind.

Pak førstehjælpssættet
Det er vigtigt at have sit førstehjælpssæt organiseret, så tingene nemt kan findes, når der er brug for det i en stresset situation. Et godt sæt skal kunne åbnes og bruges, uden at alle tingene blæser væk.

Pak førstehjælpssættet vandtæt, så du undgår at vand, og dermed bakterier, ødelægger forbindinger, der skal bruges direkte i åbne sår.

Pak de enkelte dele i ziploc-poser eller læg hele sættet i en vandtæt pose. Pak indholdet efter, hvad det skal anvendes til. Gruppér det f.eks. som ‘Ting til sår og skrammer’, ‘Ting til brækkede knogler’, ‘Medicin’ osv.

Vid hvor førstehjælpssættet er
Alle i gruppen skal vide præcist, hvor sættet er, og hvordan det fungerer. Sæt evt. et rødt kryds uden på den rygsæk, det ligger i. Er I en stor gruppe afsted, kan det være en idé, at alle deltagere har et lille personligt førstehjælpssæt til behandling af småskrammer og vabler. På den måde er det store førstehjælpssæt altid velorganiseret og fuldt pakket i tilfælde af en alvorlig ulykke.

11 overvejelser
Inden du kaster dig ud i at fylde førstehjælpstasken, bør du overveje:

1. Hvilken type tur skal I på, og hvor længe er I afsted?
   
   
2. Hvor erfarne er I med den type tur, I skal på?
   
   
3. Hvor mange deltager? Hvor gamle er de?
   
   
4. Hvordan skal I transportere jer rundt (en hyppig årsag til skader på tur er brug af lokale transportmidler)?
   
   
5. Hvordan er klimaet (ekstrem kulde, varme, luftfugtighed eller højde)?
   
   
6. Har nogen i gruppen medicinske sygdomme (f.eks. astma eller sukkersyge) eller allergi (f.eks. over for hvepse eller nødder)? Har de selv medicin med til nødstilfælde?
   
   
7. Hvilke almindelige skader eller sygdomme er der størst sandsynlighed for opstår?
   
   
8. Hvilke sjældne, men alvorlige, skader eller sygdomme er der risiko for?
   
   
9. Hvad er jeres egne førstehjælpskompetencer?
   
   
10. Hvor langt er I fra muligheder for avanceret behandling?
    
    
11. Hvilke evakueringsmuligheder har I?

Hvis du vil vide mere
www.wemjournal.org: tidsskrift med den nyeste viden indenfor førstehjælp i vildmarken.

Bogen Wilderness Medicine af Paul S. Auerbach: findes både som et stort tobindsværk og som en mindre field guide (dog stadig på 1024 sider).