Du er her:

Gletscherens natur

- indsigt i en iskold verden

Når man rejser i bjergrige egne, passerer man ofte tæt forbi eller endog henover de imponerende gletschere. På ganske nært hold kan man studere disse enorme ismasser og dermed tilføje en ny og spændende dimension til vandreturen i de norske fjelde eller cykelturen i Alperne. Man behøver ikke at have en professorgrad i glaciologi for at forstå gletschernes natur. Lidt baggrundsviden og en god fantasi er tilstrækkeligt.

Skrevet af: glaciolog Susanne Hansson
Opdateret den 28. dec 2016

Når man rejser i bjergrige egne, passerer man ofte tæt forbi eller endog henover de imponerende gletschere. På ganske nært hold kan man studere disse enorme ismasser og dermed tilføje en ny og spændende dimension til vandreturen i de norske fjelde eller cykelturen i Alperne. Man behøver ikke at have en professorgrad i glaciologi for at forstå gletschernes natur. Lidt baggrundsviden og en god fantasi er tilstrækkeligt.

 En gletscher dannes
I bjergrige egne kan selv ikke de varmeste somre få bugt med al sneen. Det tiloversblevne dækkes om vinteren af et nyt lag sne. Dette sker oftest på de nordvendte bjergsider, i bunden af dalene eller i andre områder, hvor solens stråler ganske enkelt ikke kan smelte sneen.

Sidste års sne, der også kaldes firn, har en større densitet end den nye sne - den vejer mere. Det skyldes, at sneen gennemgår en proces, hvor de enkelte snekrystaller afrundes og mister deres fine forgreninger. Sneen falder dermed sammen, og luften presses ud af den. Ofte vil milde perioder samtidig smelte sneen på overfladen og en del af smeltevandet vil løbe ned i snepakken og genfryse.
Alt dette gør, at sneen forvandles fra let pudder til hårde korn, der begynder at smelte sammen og langsomt forvandles til is. Efterhånden vil mængden af den omdannede sne være så stor, at isen under sin egen vægt bliver plastisk og reagerer på tyngdekraften ved at flyde udad og nedad fra sit aflejringssted. En gletscher er dannet.

Tilsyneladende naturstridigt
Isen vil ofte bevæge sig ud i områder, hvor der faktisk ikke er de rette betingelser for gletscherdannelse. Men da der kontinuerligt pålejres sne længere oppe på gletscheren, presses isen stadig nedad og udad. Da is desuden kræver temmelig meget energi for at smelte, kan store gletschere nå at flyde helt ned i de lune dale, før de smelter. Det er årsagen til, at man kan opleve det særegne at stå ved randen af en gletscher omgivet af frodige skove og blomstrende enge.

Læs denne artikel gratis

Få et Basismedlemskab og
læs alle artikler og
få E-posten helt gratis.

BASIS Medlemskab

Indtast dine oplysninger herunder for at tilmelde dig BASIS Medlemskab.

Log ind, hvis du allerede har eller har haft et medlemskab


Opret ny profil

Ved oprettelse af dette medlemskab, accepterer du vores privatlivspolitik, og at opdagverden.dk gemmer dine informationer.

Allerede eller tidligere medlem?

AW34 GLETSCERE 232Smeltevandets betydning
Vandet er vigtigt for gletscherens natur. For det første fører vandet varme ind i gletscherens kolde indre. For det andet dannes karakteristiske landskabsformer af smeltevand fra gletscheren.
Vandet løber fra overfladen ned gennem gletscheren i et netværk af indre floder, der forgrener sig som en trækrone i isen. Desuden vil trykket fra isens egen vægt betyde, at den faktisk er nær smeltepunktet under store dele af gletscheren. Gletscheren “flyder” så at sige på en tynd film af smeltevand. Derfor kan man selv i meget lave minusgrader opleve, at vand kommer strømmende ud fra undersiden af en gletscher og først fryser i det øjeblik, det kommer ud i luften. Dette gælder bl.a. for de såkaldt tempererede gletschere i Alperne og i Skandinavien. Kun i de arktiske egne, hvor temperaturerne er ekstremt lave, vil isen decideret fryse fast til underlaget under hele gletscheren.
På overfladen vil smeltevandet samle sig i floder, der slynger sig ned over isen, indtil de i rivende fart forsvinder ned i de såkaldte gletscherbrønde, som fører vandet ned i gletscherens indre. Man kan også ofte se smeltevandsfloder løbe langs begge sider af gletscheren.
Sprækkerne er et andet kendetegn for gletschere. Typisk ser man sprækker, hvor gletscheren bevæger sig over et underlag, der ændrer sig dramatisk. Det kan f.eks. være en bjergkant. Her kan isen ikke nå at ændre sig i takt med underlaget og sprækker derfor op. Prøv det samme med et viskelæder: Man kan bøje det til et vist punkt, hvorefter det pludselig revner.

Gletscherne smelter
Næsten alle gletschere i Europa smelter i dag tilbage. Det efterlader et goldt og stenet landskab, der på mange måder giver et billede af det danske landskab for godt 10.000 år siden. Bjergegnenes gletschere kan derfor give en bedre forståelse af de landskabsformer, vi ser omkring os i hverdagen.


Vil du vide mere?

Den danske geolog Per Smed har skrevet en lærebog om gletschere og istider, der er en god introduktion til emnet. Bogen kan lånes på alle landets biblioteker. Per Smed: “Om istiden”, Danmarks Lærerhøjskole (1995).

Denne artikel er blvet bragt iAdventure World/Opdag Verden nr. 34 i 2001

Andre spændende artikler


10 grejtips til den sikre dagstur

10 grejtips til den sikre dagstur

9 tips: Sådan bliver du en moderne eventyrer

9 tips: Sådan bliver du en moderne eventyrer

Mayaernes udvikling gennem tiden

Mayaernes udvikling gennem tiden

Log ind