Kanoture i Danmark

Mange bække små gør en stor å. Dette gamle ordsprog viser sig meget konkret, når man følger Skjern Å fra dens kilde til udløbet. Udspringet i Tinnet Krat er små kildevæld på bunden af en tørvegrav. Senere løber flere store åer til, og ved udløbet i Ringkøbing Fjord har den flodlignende karakter.

På den jyske højderyg, tæt ved Nørre Snede, har Skjern Å og Gudenåen sine kilder. Udspringene ligger få hundrede meter fra hinanden på hver side af vandskellet. Skjern Å løber mod vest og er Danmarks vandrigeste å. Gudenåen løber mod øst og er Danmarks længste å.

Nær udspringet går den gamle hærvej. Den har ledt pilgrimme, soldater, handelsfolk og studedrivere ned gennem Jylland. Spor fra denne hovedfærdselsåre er spredt ud i landskabet: Gravhøje fra stenalderen og bronzealderen, voldanlæg, hulvejssystemer, diger og broer, hvor Skjern Å krydses. Herudover præges landskabet af kirker fra middelalderen og meget mere.

Skjern Åens kilder
Hvis du vil opleve Skjern Å fra sit udspring, så start med en vandretur fra Koutrup Friluftsgård lige syd for Nørre Snede. Her er flere gode ruter, bl.a. gennem Skjern Ådalen og Gudenådalen. Landskabet er varieret med hede, lyng, egekrat, skov og pilekrat. Skjern Ås udspring er en lille sø med kildevæld på bunden. Flere kildevæld i området gør, at Skjern Å hurtigt vokser sig stor for at forsætte sit løb mod Rørbæk Sø.

Strækningen fra Tinnet Krat og Rørbæk sø må ikke besejles, så selve kanoturen begynder i Vestermølle i bunden af Rørbæk Sø. Fra Vestermølle via Kulsø og Nedersø, der er omkranset af lyngklædte bakker, snor åen sig gennem skov og hedelandskaber. Her er meget smukt, men desværre er landgang forbudt i alle søerne.

Nye sving
Der er en del overbæringer undervejs ved stemmeværker og andet. Her står kanovogne imidlertid til rådighed. Hastrup Sø er udlagt til fuglereservat, så her er det også forbudt at gå i land. Efter Hastrup Sø fortsætter åen med store bløde sving. M.E.S. søen og Brande elværkssø er dannet ved opstemning, men er alligevel ganske flotte, som de ligger omkranset af store graner. Efterhånden løber store åer til: Holtum Å, Rind Å, Karstoft Å, og Vorgod Å. Skjern Å bliver bred og har flodkarakter, mens den bugter og slynger sig videre gennem flot natur og opdyrkede arealer. Ved Borris ligger noget af Danmarks flotteste hede. Borris Sønderland er militært område, men det er åbent for offentligheden (dog ikke når der skydes!). Omme Å slynger sig gennem dette fantastiske hedeområde for senere at støde til Skjern Å.

Den nyere historie har også sat sit præg på Skjern Å. I 1960’erne blev strækningen fra Borris til Ringkøbing rettet ud og lagt i kanal, men i løbet af de sidste par år har man ført Skjern Å tilbage i sit oprindelige løb - til glæde for dem, der bruger naturen. Med tiden vil det blive en rigtig flot strækning. Ringkøbing Fjord er også en tur værd. Her er fuglereservater; flotte enge med mulighed for spændende vandreture.

Fakta
Åens længde: 97 km
Åens fald: 56 m

Kanoudlejning
Skjern Å Kanofart, Vestermøllevej 7, 7323 Give.
Brande Camping, Herningvej 107, 7330 Brande.

Lejrpladser
Der er mange gode lejrpladser langs åen, hvor du kan tænde bål, gå ture eller lave andre friluftsaktiviteter.

Regler for sejlads
Sejlads tilladt fra d. 16. juni til d. 30. september - dagligt fra kl. 8-18.
Der er mange udlejningskanoer på Skjern Å og derfor mange restriktioner:
• Kanosejlads kun tilladt med registreringsnummer (kan købes hos kanoudlejere eller hos Ringkøbing Amt).
• Kanoer må ikke bindes sammen.
• Der må ikke padles mod strømmen.
• Hunde må ikke medtages.
• Fiskeri fra kanoen forbudt. Der må fiskes fra de officielle lejrpladser med gyldigt fisketegn.
• Der må kun overnattes på de anviste lejrpladser.

Litteratur
Folder med praktiske oplysninger kan rekvireres hos Ringkøbing Turistkontor, Tlf.: 97 32 00 31, e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Odense Å

Odense Å har tidligere været en vigtig færdselsåre for odenseanerne. Mod nord kunne man sejle til Odense Fjord og videre ud i verden, og mod syd kunne man sejle helt ned til Arreskov Sø.

Odense Å har sine kilder i Arreskov Sø og de sydfynske bakker. Den bliver hurtigt ret bred, men ikke særlig dyb. Det er muligt at padle allerede fra Hillerslev eller Brobyværk, men i øjeblikket er sejlads ikke tilladt på denne strækning. Kanoen kan først sættes i vandet fra Bellinge. Det kan gøres, hvor hovedvejen krydser åen. Fra Bellinge løber åen gennem engdrag med græssende køer for senere at sno sig gennem pile- og ellemose med sivbevoksning langs bredderne.

Ved Fruens Bøge og den opdæmmede skovsø ligger et traktørsted. Her kan man holde pause og eventuelt besøge frilandsmuseet Den Fynske Landsby. Fra Fruens Bøge møder man udlejede robåde og Odense Å-farts flotte gamle turistbåde. Elle- og piletræer danner tag over åen. Man fornemmer på ingen måde, at åen slynger sig gennem en storby - det skulle da lige være, når man sejler forbi den zoologiske have med alle de eksotiske lyde.

Snart kommer du til Munkemose. Det er her ved Filosofgangen, at bådfarten og udlejningen af robåde holder til. Munkemose er også et godt sted at holde rast. Herfra er der ikke langt til H.C. Andersens hus, kunstmuseerne m.m. Ved Munkemose er der en sluse og en kort overbæring. Bær også forbi fisketrappen - i alt ca. 100 meter. Herfra slynger åen sig gennem parker og smukke haver med terrasser og tehuse. Ved Eiby Mølle er der igen en kort overbæring, og åen forsætter atter under et tag af piletræer. Senere bliver det mere landligt, marker og engdrag støder ned til åen. Ved Sedenstrand løber åen ud i Odense fjord.

Odense fjord er et lavvandet fjordområde med mange småøer og store inddæmmede arealer og strandenge. Den største ø, Vigelsø over for Klintebjerg, er et fristed for dyr og planter. På øens nordside ligger en lejrplads. Hele fjorden er et enestående raste- og yngleområde for fugle. Man kan stoppe kanoturen ved Klintebjerg - eller oppe i Odense-kanalen.

Fakta
Åens længde: 50 km (sejlbar længde dog kun 20 km).
Åens fald: Ca. 30 m.

Lejrpladser
Udover ved Vigelsø er der ingen officielle lejrpladser langs Odense Å. Her må man altså lave aftaler med de private lodsejere.

Regler for sejlads
Fri sejlads fra d. 1. juni til d. 1. oktober. Resten af året kun fri sejlads nedstrøms for Fruens Bøge.

Mølleåen

Kanohistorie
Siden 1920’erne, da de første kanoer kom til Danmark, har der været padlet i Mølleåsystemet. Allerede i 1930’erne var der mange kanoklubber i området. I dag er der omkring 30 klubber. Interessen for kanoen har indtil for nyligt kørt i to spor. Den sportslige og den rekreative side, begge i foreningsregi. Udviklingen inden for kanoområdet er i dag inspireret fra udlandet. Ofte ser man specielt designede solokanoer beregnet til at rulle i eller foskajakker ombygget til kanoer. Privatpersoner og forskellige institutioner træner teknik og sikkerhed til ture i udlandet, hvor større kanoudfordringer venter. Ellers er det primære udtryk for hele Mølleå-området det rekreative, med store søkanoer med oversejl og masser af kanoromantik.

Tæt på København ligger lidt overraskende noget af Danmarks smukkeste natur. Mølleåen og de søer, som åen er i forbindelse med, står i skærende kontrast til den travle storby. Det er her, folk fra hovedstaden tager ud for at nyde naturen, for at slappe af eller for at lave forskellige friluftsaktiviteter.

Mølleåen har sit udspring i Bastrup Sø og løber gennem Farum Sø, Furesøen, Lyngby Sø og videre ud i Øresund. Kanosejlads på åen er kun tilladt fra Farum Sø. På denne søs sydside er der gode lejrpladser og mulighed for vandreture i skoven. På nordsiden ligger Farumgård, en trefløjet bygning fra 1705, der tidligere fungerede som nonnekloster. Midt i Farum Sø ligger den lille ø Klaus Nars Holm. Øen er privat, og på den ligger et flot gammelt hus. Landgang er ikke tilladt. Efter Farum Sø løber Mølleåen videre til Furesøen.

Søernes seværdigheder
På Furesøens sydside ligger Nørreskoven og Frederiksdal Storskov med flere gode lejrpladser og med mulighed for dejlige vandreture. Ved Furesøens nordside ligger Vaserne, som er et mosedrag med pile- og ellekrat. Her er masser af fugleliv. Ved Holte kan du padle ind ad en lille kanal til Vejlesø, som er omkranset af store pragtvillaer. Inde i bugten Lille Kalv ligger Næsseslottet fra 1783 og Furesøparken. Furesøen er Danmarks tredjestørste sø og den dybeste med 36 meter. Bølgerne på Furesøen kan blive høje. Er I ikke øvede, så hold jer tæt til bredden. I bunden af Furesøen ved den gamle Hjortholm middelalderborg løber Mølleåen videre til Frederiksdal.
Frederiksdal har kiosk og kano- og bådudlejning.

Denne strækning af Mølleåen er rettet ud, men løber flot under et tag af bøge- og elletræer. Oppe af skråningen ligger Frederiksdal Slot med udsigt over åen, og senere ved Nybro ligger Marienborg, som anvendes til bolig for statsministeren.

På Bagsværd Søs nordside ligger flere flotte rigmandsvillaer, bl.a. Tusculum, den flotte 1700-talsbygning lige ved indsejlingen. Ligeledes ligger Sophienholm meget smukt. Her er der både en permanent og skiftende kunstudstillinger. Haven er åben for besøgende, og man kan gå i land fra kanoen og nyde en kop kaffe eller et måltid mad. På Bagsværd Sø er der udlagt baner til konkurrencer i kapkano, kajak og robåde.

Ved Lyngby Søs nordside, hvor bredden får mest sol, har Lyngby Åmose bredt sig som en hængesæk ud i vandet. Herinde snor et mindre åløb sig gennem et enestående naturområde for at ende blindt. Over 50 fuglearter yngler her blandt kæruld, tranebær, pil, birk og el. I Lyngby Sø er der flere øer. Landgang på disse er forbudt i yngleperioden.

Fra Lyngby til Øresund
På strækningen fra Lyngby til Øresund er der otte møller og i forbindelse med dem otte overbæringer. Det er en god ide at medbringe en kanovogn til denne strækning. Ved Lyngby Mølle kan man padle under hovedgaden og forbi Sorgenfri Slotspark til første overbæring, Fuglevad. Bag Fuglevad ligger Frilandsmuseet. Fra Fuglevad er der ikke langt til Brede (tidligere klædefabrik, nu en del af Nationalmuseet). Åen løber i bløde buer gennem sivbevoksning.

Ved Brede er der etableret en kanosti til overbæring. På den anden side er der kun et kort stykke sejlads til Ørholm, hvor der igen er en overbæring. Ørholm Værk har 400 år på bagen. Ud til Ørholm Mølledam ligger Ørholm Hovedgård med sine påmalede vinduer. Efter Ørholm går Mølleåen gennem Ravnholm Skov også kaldet “det danske Schweiz”, idet terrænet er meget kuperet videre til Nymølle. Fra Nymølle til Stampen er der et godt stykke med varieret natur. Lige før Stampedammen er der en fri lejrplads med plads til store grupper. Ved Stampedammen er der en kort overbæring, og siden er der ikke langt til Rådvad.

Rådvad Dam er omkredset af flotte gamle bygninger. En af dem er en gammel knivfabrik, der stadig har værksteder for traditionelle håndværksfag. Rådvad er en idyllisk lille by midt ude i skoven. Strækningen fra Rådvad og ud til Strandmøllen er ualmindelig flot. Mølleåen slynger sig gennem elleskov - her er åkander på vandet og et rigt dyreliv. Strækningen går gennem Jægersborg Hegn og Dyrehaven med mange kronhjorte og de over 400 år gamle ege. Sidste overbæring er fra Strandmøllen ud til Øresund. Fra den offentlige strand er der den flotteste udsigt til Hven og det svenske fastland. 

Artiklen er første gang bragt i Adventure World (Opdag Verden) nr. 39 nov/okt 2001