Mors rundt til fods

Ena nyder en kop kaffe og en is fra caféens bænk på Ejerslev Havn, mens hun nyder 360 graders udsigten over lagunen, lystbådehavnen, Limfjorden og molerskrænter.

Limfjordens smukkeste havn
Vi går helt nede på stranden. Vi snakker. Humøret er højt. Midt på eftermiddagen når vi Ejerslev, spiser en is og drikker en kop kaffe på en bænk. Der er vand til alle sider samt smukke molerskrænter til den ene side og lystbådehavnen til den anden side. Ejerslev Havn skulle være en af de smukkeste havne i Limfjorden, og jeg kan sagtens se hvorfor.

Vi vil sove i shelters hele ugen, og min mor glæder sig til at sove i ét for første gang. Vi tjekker shelter-app’en, og der er et shelter på sportspladsen i Sdr. Dråby 10 km væk. Det går fint; først på de sidste fem kilometer er vi slidte og trænger til at komme frem og smide støvlerne. På sportspladsen i Sdr. Dråby er der petanque-aften, og ikke nok med at petanque-spillerne bidrager til underholdningen, mens vi tilbereder og spiser pulverkartoffelmos – de kommer også med kage og kaffe til os. Det falder på et tørt sted efter en dag med 25 kilometer i benene.

Vi kravler i soveposerne og lukker øjnene. Det er skønt at vågne godt udhvilede næste morgen i den friske luft. Vi har ligget behageligt og min mors første nat i shelter har været en god oplevelse. Det bliver dog den eneste nat på turen, hvor hun holder varmen og sover rigtigt igennem - måske fordi hun var så udkørt efter første dag med 25 kilometer i benene. Resten af ugen ryster hun flere nætter af kulde på trods af, at hun pakker sig ind i så meget tøj, hun kan.

Ømhed og studentergilde
Næste dag er vi begge så ømme. Min mor i fødderne; jeg i begge mine storetæer. Men det værste er dog hoftebenene! Av, hvor gør det ondt at få rygsækken på igen. Men, der er jo ikke andet for. Jo mere vi går, jo mere er det som om, at knoglerne vænner sig til belastningen, og smerten bliver mindre og mindre. Men, for pokker, hvor er vi slidte i dag. Det bliver ikke bedre at, at det meste af ruten går på stranden, og det er opslidende at gå i sandet.

Da vi kommer til Nykøbing, spiser vi en overdådig frokost på café. Vi orker ikke at gå meget længere, så vi nøjes med de få kilometer til Refshammer og slår lejr der. Sikke en god beslutning. Vi rammer ned midt i et studentergilde lige ved siden af shelteret. Knap har vi smidt støvlerne, før studentens forældre tilbyder os kaffe og kage. Efter pulversuppe til aftensmad kommer studentens far med dessert og fylder vores tomme vanddunke.

Og sådan viser det sig at være på vandreturen: Alle er så søde og hjælpsomme, og vi mangler aldrig noget. Det varmer helt ind i sjælen, hver gang vidt fremmede mennesker hjælper os, deler mad med os, stopper op og spørger nysgerrigt ind til os.

Hver gang bliver jeg dybt taknemmelig og rørt.

Dagen efter vandrer vi en smule mere ind i landet på asfalt- og skovveje; en kærkommen forandring fra det opslidende sand. Vi har stadig ofte udsyn til fjorden, men vandrer lidt højere i landskabet og kan se langt ud over marker og gårde. Dagens sidste stykke til shelteret på Sillerslev Havn går dog igen på stranden og en af turens værste strækninger med store, glatte sten. Til gengæld kommer vi til et klubhus, hvor vi kan gå i læ og lave vores aftensmad og senere varme os på en kop kaffe.

Det er også her, vi får turens første og eneste bad. Det gode ved at få et bad lidt mere sjældent er, at det føles som en endnu større luksus, når man endelig kommer under den varme bruser.

Endnu et velfortjent hvil på en kirkegård – denne gang med kaffe og en bakke friske jordbær, som vi netop har købt i en vejbod.

Tilbage til barndommen
Fjerdedagen mod Næssund bliver en smule udfordrende med en tur ud over marker, under hegn, forbi flokke af køer og skilte der peger i forskellige retninger. Vi får dog nogle gode grin, og langt om længe finder vi ud på asfalteret vej igen – godt hjulpet af vores kort og af Google Maps.

Da vi når frem til shelteret, er der for første og eneste gang på turen allerede én i det.

Magnus er i starten af 20’erne, på sin første vandretur og superglad for at få selskab. Hvis vi er nybegyndere, så er det ingenting i forhold til Magnus. Han er afsted i et sæt joggingtøj, som han også sover i. Han har pivfrosset i flere nætter og overvejer at ringe til sin bedstemor i Thisted. Måske hun vil komme med noget uldundertøj til ham.

Min mor, der på trods af sit uldne undertøj har frosset om natten, synes, det er en god idé. Hun ved, hvor drænende det er ikke at få sin nattesøvn pga. kulde. Hun tager det pænt, men det er opslidende at fryse natten igennem og ikke sove ordentligt.

Ud over kulden nyder vi dog at sove i shelter. Det er næsten som at være tilbage i min barndom med kør-selv-ferierne og cykelferierne med telt. Vi er ude hele tiden. Er trætte på den der naturlige måde. Vågner til den smukkeste udsigt ud over fjorden. Det er så hyggeligt, og vi nyder den primitive, simple livsstil.

Friske fremmede pust
Næste morgen siger vi farvel til Magnus med et stort kram. Han har været et dejligt, friskt pust på turen. Hvor er det nemt er at komme ind på livet af fremmede, når man møder dem på denne måde.

Det føles helt naturligt at spise aftensmad sammen, at byde Magnus på noget af vores mad og at give ham mit regnslag næste morgen, da han ikke har nogen jakke med – selvom vi aldrig har mødt ham før.

Hvorfor egentlig det, når vi nu til dagligt sørger for ikke at sidde ved siden af fremmede i bussen, men tager et sæde for os selv?

Måske er det fordi, vi mødes helt derude, hvor der ikke foregår meget andet.

Måske fordi vi har gået og gået en hel dag uden at støde på særligt mange andre mennesker, og så er det pludselig spændende, når der er en at tale med.

Eller måske er det noget helt tredje.

Uanset grunden, så er det berigende at møde mennesker på den måde, og det er noget af det allerbedste ved vandreturen – på lige linje med de imponerende naturoplevelser.

Det kan være udmattende at vandre i sand på store dele af ruten – til gengæld opvejedes udmattelsen totalt af den smukke udsigt, der følger med at gå langs stranden.

Tættere på hinanden
Vi mærker, at vi vandrer 20 kilometer dagligt. Da vi kommer frem til shelteret på sportspladsen i Rovvig, falder vi begge udmattede om på jorden og tager en skraber. Det er en dejlig følelse at være så fysisk udmattet. 20-25 kilometer på en dag kan selvfølgelig mærkes i særligt fødder, ben og hofter, men der er langt fra den smertende ømhed, vi oplevede på andendagen. Det er som om vores kroppe allerede har vænnet sig mere og mere til, at det altså er det her, der skal ske, og har affundet sig med det.

Min mor har en del vabler, mens jeg selv får kun en enkelt lille vabel. Jeg bliver helt stolt af min krop, der i den grad er i stand til at tilpasse sig en udfordring som denne uden reelt at være forberedt på det.

Dag nummer seks er vores sidste dag. Underligt, at vi allerede er nået til vejs ende, for på mange måder føles det som om, vi lige er startet. Det har været en vanvittig dejlig tur. Vi har nydt stilheden, naturen og det simple ved bare at gå og gå og gå. I lange perioder har vi gået uden at sige noget; i andre perioder har vi snakket og vendt nogle meningsfulde emner, som vi ellers ikke ville være gået helt så meget i dybden med.

Pludselig har vi haft al den tid i verden, vi havde brug for.

Vi har talt om alt lige fra simple ting som vabelpleje og antal kilometer til dagens lejr - til de helt store emner som døden. Turen har på mange måder bragt os tættere på hinanden. Både via vores samtaler, men også fordi vi har delt så smuk en oplevelse og har fået nogle minder, vi altid kan se tilbage på sammen.

Til tops til sidst
Nord for Sundby er vi atter tilbage ved de smukke molerskrænter. Der er mange utroligt smukke steder på Mors, men der ikke noget bedre end at slutte af på Nordmors. Halvvejs mod Flade holder vi frokostpause i en smuk lille oase til lyden af Thy Rock på den anden side af fjorden.

Det er et fantastisk øjeblik.

Vi har gået i seks dage, kroppen har det fantastisk, sjælen har det nærmest endnu bedre, og alt er godt. Vi vandrer de sidste kilometer til Flade, hvor min kæreste, Morten, venter med flag og kram. Sammen går vi alle tre op på toppen af Salgjerhøj – det højeste punkt på Mors – og fejrer, at vi har gået de knap 150 kilometer øen rundt på 6 dage.

Vores første, men langtfra sidste, vandretur med oppakning og overnatning i shelter.

5 erfaringer fra turen

1. Jeg medbragte et 2-liters drikkesystem, som vi havde glæde af, særligt til madlavningen. Det var ikke vand på alle overnatningspladserne, og det var rart at have noget ekstra vand med udover det i vores drikkedunke.
   
   
2. Vi pakkede en del tørkost for at gøre det så nemt som muligt, og da det ikke vejer meget. Planen var at gå ind og spise lidt mere lækkert de steder, vi kom forbi, hvor der var åbent. Det gik rigtig godt langt hen ad vejen, men én ting lærte vi: det blev for usselt med knækbrød med figenpålæg. Jeg har sjældent oplevet noget være så tørt, hænge så meget fast i ganen og støve så meget, som når man spiser det.
   
   
3. Vi havde sandaler i rygsækkene, så vi havde noget andet fodtøj til lejrpladsen. Det var et stort hit – så dejligt at få fødderne i noget andet fodtøj og få noget luft til dem.
   
   
4. Selvom vi vandrede i juni og begge sov i uldent undertøj, rystede Ena af kulde om natten, havde derfor svært ved at sove og var udkørt om morgenen. Næste gang vil vi medbringe varmere soveposer, end de tynde sommersoveposer vi havde med.
   
   
5. Vi var glade for vores zip-off-bukser. Det var rart at starte i lange bukser om morgenen, når vi ikke var varme, og solen endnu ikke skinnede. I løbet af formiddagen begyndte varmen at trænge sig på, og det var rart at kunne skifte til shorts uden at skulle skifte bukser.

Mors rundt: Dag for dag

Dag 1: Flade - Sdr. Dråby. 25 km. Højdepunktet er de smukke molerlandskaber ved Flade og Ejerslev Havn. Overnatning i shelter på Sdr. Dråby Sportsplads med adgang til drikkevand, toilet og bad.

Dag 2: Sdr. Dråby - Refshammer (Nykøbing). 17 km. Primært vandring på stranden med den blå Limfjord på venstre side og grønne, bølgede bakker på højre side. Overnatning i shelter på Refshammer. Muldtoilet. Mulighed for drikkevand fra naboer.

Dag 3: Refshammer - Sillerslev Havn. 20 km. Højdepunkterne er stilheden og roen i skoven. Overnatning i shelter på Sillerslev Havn. Adgang til drikkevand, toilet, bad og klubhus med køkken.

Dag 4: Sillerslev Havn - Næssund. 27 km. Ruten varierede mellem asfalt, marker og grusvej. Lidt væk fra kysten, så flere steder var der en god udsigt ud over land og fjord. Overnatning i shelter i Næssund. Adgang til drikkevand hos naboen og toilet på færgen.

Dag 5: Næssund - Rovvig. 27 km. Endnu en dag lidt væk fra kysten, som byder mere på marker og åbne vidder. Overnatning i shelter på Rovvig Sportsplads. Muldtoilet. Mulighed for drikkevand hos naboen.Dag 6: Rovvig - Flade. 20 km. Højdepunktet er (bogstaveligt talt) Flade Bakker og Salgjerhøj, Mors’ højeste punkt.