På hyttetur i alpeland

Vi er tidligt oppe og nede på stationen i Mayrhofen, hvor bussen til Schlegeis Stausee kører fra. Det er her, vores lille tredages eventyr begynder, og vi er langt fra de eneste, der er klar med rygsække og stave. Bussen bliver hurtigt fyldt med forventningsfulde vandrere. Mange skal på dagstur til enten Pfitscherjoch Haus eller Olpererhütte, som begge kan nås fra søen, men der er også flere, der har fundet en større rygsæk frem og skal ud på længere ture.

Det er en fantastisk dag til en vandretur i bjergene. Solen skinner fra en skyfri himmel, og vi følger en fin grusvej langs en flod op gennem dalen. Der er flotte kig til bjergene på begge sider. Stien bliver mere ujævn, da vi begynder at kravle opad i et grønt, stenet landskab med græssende køer og heste undervejs.

Utroligt smukt. Meget fredfyldt. Vi er i Zillertal-Alperne, hvor man blandt andet finder to kendte vandreruter: Berliner Höhenweg og Peter Habeler Runde. Egentligt drømte vi om at vandre hele den sidstnævnte – en rundtur på 56 kilometer og omtrent seks dage – men vi kom for sent i gang med planlægningen.

Det betød, at hytterne undervejs var fuldt bookede, og da det ikke er lovligt at overnatte i Telt, var der ikke andet at gøre end at tænke i alternativer. Det er lykkes os at sætte en tur op på en lille bid af Peter Habeler Runde, tre dage med to overnatninger undervejs, og snart vandrer vi et sidste stejlt stykke op til et plateau og grænsen til Italien.

Vores første hytte, Pfitscherjoch Haus, ligger nemlig et par hundrede meter inde i Italien. Grænsen er blot markeret med et skilt og en sten, og så kan man jo fornøje sig med at hoppe ind og ud af henholdsvis Østrig og Italien.