Du er her:

Rickshaw Run i Indien

3000 kilometer på en tunet Puck Maxi

Et elendigt køretøj i et uoverskueligt land udgør ingredienserne i et godt eventyr. For Nikolaj Bøgh og Peter Vasard Boesen handler det om at gøre transportmidlet og omvejene målet for rejsen. Det er hér, oplevelserne venter.

rick8.jpg
Skrevet af: Jacob Zakarias Eyermann - Foto: Nikolaj Bøgh og Peter Vasard Boesen
Opdateret den 22. dec 2021

Et elendigt køretøj i et uoverskueligt land udgør ingredienserne i et godt eventyr. For Nikolaj Bøgh og Peter Vasard Boesen handler det om at gøre transportmidlet og omvejene målet for rejsen. Det er hér, oplevelserne venter.

”Start your engines!”
Maharajaen af Jaisalmer løfter det sort- og hvidternede flag. Bag startlinjen ud for paladset af gyldne sandsten holder 67 rickshaws, klar til start på årets første udgave af velgørenhedsløbet Rickshaw Run.

Maharajaen retter en sidste gang på sit kulsorte overskæg og kigger ud over de små, trehjulede køretøjer, hvor flere af dem er pimpede med ekstra spejle, kunstneriske udsmykninger og store højtalere.

I én sidder to gråhårede mænd, i en anden sidder et par blegansigter fra Danmark. De to unge danskere kigger skiftevis på det sækkepibeblæsende politiorkesteret i hvide uniformer og blankpolerede messingspænder, på de andre 66 rickshaws og på deres egen, som de har døbt: Klatretøsen Babe.

Selv kalder de sig for Team Packman, i det arrangørerne af Rickshaw Run kalder ’Det dummeste og det bedste, du kan gøre i to uger’, og de er nu klar til 3000 kilometer i et køretøj, der lyder og lugter som en tunet, trehjulet Puck Maxi.

Startvanskeligheder
De drejer nøglen og hiver med venstre hånd et par gange i det lange, gule starthåndtag. Maskinen hakker, starter og sender en sort røgsky bagud. Til venstre for dem brummer en rickshaw med Team Grumpy Old Men. Til højre for dem flår et andet hold stadig i starthåndtaget, men motoren forbliver tavs.

Maharajaen sænker flaget, og hovedparten af de 67 rickshaws prutter og hoster af sted, sluppet løs som kåde kvier på græs. Drengene trækker ud og lægger an til den første overhaling på turen, men inden de når så langt, sætter motoren ud med en lille bøvs.

Kun 20 meter efter start bryder Klatretøsen Babe sammen for første gang, og de bliver hurtigt overhalet af de andre deltagere, der storsmilende vinker til de danske rickshaw-debutanter. Det går op for drengene, at de nok skulle have lært lidt mekanik, inden de tog af sted. Men på den anden, hvorfor skulle man vælge at køre 3000 kilometer i en rickshaw, hvis man ville have en let tur?

Med ungdommens glød, gåpåmod og næsten naive positivitet mindes de to danskere løbslederens sidste ord inden start:
"I har mit nummer, men I skal kun ringe, hvis den er helt gal. Hvis I kører ud over en klippe og stadig kan gå, så vil jeg ikke høre om det. Men jeg vil se billeder, når I kommer frem." Motoren kommer dog hurtigt i gang igen, og 14 dages eventyr gennem Indien venter forude.

 

rick12En tosset udfordring
Turen går fra Jaisalmer i Rajasthan, gennem ørken, Mumbais trafikale helvede, og efter et kort stop på en strand i Goa til målet i Kochin i Sydindiens Kerala. Kilometer efter kilometer hvor alt ryster, og de kan mærke, hvordan hver eneste lille bump i vejen forplanter sig op igennem styret og videre op i armene og resten af kroppen.

Motoren larmer, og mens sand og støv lægger sig som en hinde over Klatretøsen, finder støvet vej ind mellem tænderne og helt ned i underbukserne.

Flere gange kører modkørende busser dem af vejen, hellige køer jagter dem, deres kort er på hindi og stemmer sjældent overens med virkeligheden, så flere gange kører de langt i den forkerte retning. Selv inderne ryster på hovedet af drengene, når de fortæller, hvad de har gang i.

”Trafikken er så kaotisk og larmende, at det lader til, at mange indere selv er bange for at begive sig ud i den,” fortæller Nikolaj Bøgh.

Omvejen bliver målet
Undervejs falder Nikolaj og Peter i snak med mange indere, og ikke sjældent må drengene still op til fotos med lokale. Overalt bliver de mødt med nysgerrighed, store smil, og ansigter som lyser op i forundring og latter, når de hører om drengenes mission. Men latteren går begge veje.

”Man gør sig også store øjne, når man pludselig bliver overhalet af en lastbil med en elefant på ladet, eller når en mand på en knallert trækker op på siden af rickshawen, snakker, falder lidt tilbage, kommer op på siden af én igen og stikker os et visitkort på sit trylleshow.

Så kan man ikke andet end at trække på smilebåndet,” fortæller Peter Vasard Boesen.
Drengene er enige om, at de ikke ville have oplevet det samme, hvis de havde rejst på normal vis og uden omveje. Det er en del af eventyret, at man aldrig ved, hvad der gemmer sig bag den næste bakke eller efter den næste kop chai.

rick7Overdreven gæstfrihed
En del af det, der gemmer sig, viser sig at være en slående gæstfrihed. Specielt i de turistfattige områder, hvor synet af de to blegansigter konstant tiltrækker opmærksomhed.
”En dag blev vi pludselig inviteret med til et stort indisk bryllup.

Her stod vi dækket i støv fra top til tå, dansede til indisk techno og fik taget billeder sammen med brudeparret. Vi forstod ikke en skid af det hele, men det var en fantastisk oplevelse,” fortæller Nikolaj Bøgh.

En sen aften ankommer drengene til en by oven på en lang dag bag rettet. I jagten på et hotel forsøger de at navigere uden om de tusinder af indere, der myldrer frem og tilbage over de hektiske gader. Der er ingen hoteller i syne, og trætheden og frustrationen begynder at presse sig på, men lige pludselig sidder de med en inder på skødet, der viser vej til det nærmeste gæstehus.

Manden så de fortabte drenge, og inden de fik spurgt om vej, havde han lukket sin lille gadebutik og var om bord på deres rickshaw for at hjælpe dem med at finde et sted for natten.

rick15Almindelig igen?
Undervejs falder udstødningen af på vej over et af de utallige fartbump, cylinderen lækker olie, batteriet rasler af et sted i Mumbai, og i Goa stopper en politibetjent dem og vil trække dem i retten, fordi de ikke har kørekort til en rickshaw.

”Så er det, man tager ja-hatten på og tænker på de mange solopgange og solnedgange, man har oplevet. Man tænker på alle de skolebørn, som hænger ud af vinduet på skolebussen for at vinke til os, og så tænker man på den næste kop krydrede, søde chai, man skal have i en vejkant på et støvet sted i Indien, som ikke står i guidebøgerne, og som man aldrig havde troet, man skulle besøge,” forklarer Nikolaj Bøgh.

Med målstregen følger lettelse og vemod. Lettelse over endelig at have gennemført løbet, men bedrøvelse over at skulle sige farvel til den tro følgesvend ’Babe’. Da rickshawen bliver afleveret, forvandler de to danskere sig pludselig til ’almindelige’ turister, der prutter om prisen, forsøger at undgå at blive snydt og gør helt normale, turistede ting.

Det virker en smule tomt, og kontrasten føles stor. Men det tager ikke lang tid, før minderne og oplevelserne fra turen dukker op. Med dem tordner smilene frem på de to støvede ansigter. Det var i omvejene, at opleveslerne skulle findes. Og det blev de.


Team Packmans tre gode råd 

  1. Køb en god rejseforsikring.
  2. Pak ja-hatten og fyld den med tålmodighed. Alt løser sig, men det kan tage tid.
  3. Skaf et ordentlig kort over Indien.

”Så er vi af sted på rickshawrun 2012!! Der er indsamlet 77.000 gbp (britiske pund, red.) til vand i Indien!! Dvs. 60.000 mennesker får en fast kilde til rent vand.”


rick17Eventyrlig velgørenhed

Siden 2006 har arrangørerne, The Adventurists, afholdt Rickshaw Run tre gange årligt. Rickshaw Run har indtil nu samlet godt 9 million kroner ind til velgørenhed rundt om i verden. Rickshaw Run har også et søsterløb i Peru: The Motortaxi Junket. Her kører deltagerne 3000 kilometer på tværs af Peru i en sydamerikansk udgave af en autorickshaw.

Hvis det lyder som en skovtur, kan man også tilmelde sig Mongol Rally med start i England eller Tjekkiet og mål i Ulaanbaatar i Mongoliet. Mere end 16.000 kilometer, 1/3 af jorden rundt. Målet er sat, men ruten og køretøjet står frit for.

Det eneste krav er, at køretøjet maksimalt må have en 1-liters motor eller en motorcykel med ikke mere end 125 kubik.

Galskaben og eventyret har også haft sin pris. Arrangørerne meddeler, at deltagere har mistet livet, og flere er blevet handicappede efter at have deltaget i løbene.


rick11

KLATRETØSEN BABE

Skabt til et 3000 kilometer langt motor væddeløb? Døm selv.

Specifikationer:
Motor: 2-takt, 1 cylinder, luftkølet
Motorstørrelse: 145,45 ccm (kubik centimeter).
Ydelse: 7 hk @ 5000 omdrejninger/min.
Tank: 8 liter
Tophastighed: 55 km/t.
Egenvægt: 280 kg.

rick12En tosset udfordring
Turen går fra Jaisalmer i Rajasthan, gennem ørken, Mumbais trafikale helvede, og efter et kort stop på en strand i Goa til målet i Kochin i Sydindiens Kerala. Kilometer efter kilometer hvor alt ryster, og de kan mærke, hvordan hver eneste lille bump i vejen forplanter sig op igennem styret og videre op i armene og resten af kroppen.

Motoren larmer, og mens sand og støv lægger sig som en hinde over Klatretøsen, finder støvet vej ind mellem tænderne og helt ned i underbukserne.

Flere gange kører modkørende busser dem af vejen, hellige køer jagter dem, deres kort er på hindi og stemmer sjældent overens med virkeligheden, så flere gange kører de langt i den forkerte retning. Selv inderne ryster på hovedet af drengene, når de fortæller, hvad de har gang i.

”Trafikken er så kaotisk og larmende, at det lader til, at mange indere selv er bange for at begive sig ud i den,” fortæller Nikolaj Bøgh.

Omvejen bliver målet
Undervejs falder Nikolaj og Peter i snak med mange indere, og ikke sjældent må drengene still op til fotos med lokale. Overalt bliver de mødt med nysgerrighed, store smil, og ansigter som lyser op i forundring og latter, når de hører om drengenes mission. Men latteren går begge veje.

”Man gør sig også store øjne, når man pludselig bliver overhalet af en lastbil med en elefant på ladet, eller når en mand på en knallert trækker op på siden af rickshawen, snakker, falder lidt tilbage, kommer op på siden af én igen og stikker os et visitkort på sit trylleshow.

Så kan man ikke andet end at trække på smilebåndet,” fortæller Peter Vasard Boesen.
Drengene er enige om, at de ikke ville have oplevet det samme, hvis de havde rejst på normal vis og uden omveje. Det er en del af eventyret, at man aldrig ved, hvad der gemmer sig bag den næste bakke eller efter den næste kop chai.

rick7Overdreven gæstfrihed
En del af det, der gemmer sig, viser sig at være en slående gæstfrihed. Specielt i de turistfattige områder, hvor synet af de to blegansigter konstant tiltrækker opmærksomhed.
”En dag blev vi pludselig inviteret med til et stort indisk bryllup.

Her stod vi dækket i støv fra top til tå, dansede til indisk techno og fik taget billeder sammen med brudeparret. Vi forstod ikke en skid af det hele, men det var en fantastisk oplevelse,” fortæller Nikolaj Bøgh.

En sen aften ankommer drengene til en by oven på en lang dag bag rettet. I jagten på et hotel forsøger de at navigere uden om de tusinder af indere, der myldrer frem og tilbage over de hektiske gader. Der er ingen hoteller i syne, og trætheden og frustrationen begynder at presse sig på, men lige pludselig sidder de med en inder på skødet, der viser vej til det nærmeste gæstehus.

Manden så de fortabte drenge, og inden de fik spurgt om vej, havde han lukket sin lille gadebutik og var om bord på deres rickshaw for at hjælpe dem med at finde et sted for natten.

rick15Almindelig igen?
Undervejs falder udstødningen af på vej over et af de utallige fartbump, cylinderen lækker olie, batteriet rasler af et sted i Mumbai, og i Goa stopper en politibetjent dem og vil trække dem i retten, fordi de ikke har kørekort til en rickshaw.

”Så er det, man tager ja-hatten på og tænker på de mange solopgange og solnedgange, man har oplevet. Man tænker på alle de skolebørn, som hænger ud af vinduet på skolebussen for at vinke til os, og så tænker man på den næste kop krydrede, søde chai, man skal have i en vejkant på et støvet sted i Indien, som ikke står i guidebøgerne, og som man aldrig havde troet, man skulle besøge,” forklarer Nikolaj Bøgh.

Med målstregen følger lettelse og vemod. Lettelse over endelig at have gennemført løbet, men bedrøvelse over at skulle sige farvel til den tro følgesvend ’Babe’. Da rickshawen bliver afleveret, forvandler de to danskere sig pludselig til ’almindelige’ turister, der prutter om prisen, forsøger at undgå at blive snydt og gør helt normale, turistede ting.

Det virker en smule tomt, og kontrasten føles stor. Men det tager ikke lang tid, før minderne og oplevelserne fra turen dukker op. Med dem tordner smilene frem på de to støvede ansigter. Det var i omvejene, at opleveslerne skulle findes. Og det blev de.


Team Packmans tre gode råd 

  1. Køb en god rejseforsikring.
  2. Pak ja-hatten og fyld den med tålmodighed. Alt løser sig, men det kan tage tid.
  3. Skaf et ordentlig kort over Indien.

”Så er vi af sted på rickshawrun 2012!! Der er indsamlet 77.000 gbp (britiske pund, red.) til vand i Indien!! Dvs. 60.000 mennesker får en fast kilde til rent vand.”


rick17Eventyrlig velgørenhed

Siden 2006 har arrangørerne, The Adventurists, afholdt Rickshaw Run tre gange årligt. Rickshaw Run har indtil nu samlet godt 9 million kroner ind til velgørenhed rundt om i verden. Rickshaw Run har også et søsterløb i Peru: The Motortaxi Junket. Her kører deltagerne 3000 kilometer på tværs af Peru i en sydamerikansk udgave af en autorickshaw.

Hvis det lyder som en skovtur, kan man også tilmelde sig Mongol Rally med start i England eller Tjekkiet og mål i Ulaanbaatar i Mongoliet. Mere end 16.000 kilometer, 1/3 af jorden rundt. Målet er sat, men ruten og køretøjet står frit for.

Det eneste krav er, at køretøjet maksimalt må have en 1-liters motor eller en motorcykel med ikke mere end 125 kubik.

Galskaben og eventyret har også haft sin pris. Arrangørerne meddeler, at deltagere har mistet livet, og flere er blevet handicappede efter at have deltaget i løbene.


rick11

KLATRETØSEN BABE

Skabt til et 3000 kilometer langt motor væddeløb? Døm selv.

Specifikationer:
Motor: 2-takt, 1 cylinder, luftkølet
Motorstørrelse: 145,45 ccm (kubik centimeter).
Ydelse: 7 hk @ 5000 omdrejninger/min.
Tank: 8 liter
Tophastighed: 55 km/t.
Egenvægt: 280 kg.

Faktaboks

Hvornår skal jeg tage af sted?
Rickshaw Run afvikles tre gange årligt i januar, april og september.
Januar: Jaisalmer, Rajasthan til Kochin, Sydindien. 
April: Kochin til Shillong i det nordøstlige Indien.
September: Shillong til Jaisalmer.

Hvordan kommer jeg dertil?
De fleste deltagere brugte det som en to ugers komprimeret Indien-oplevelse. Man flyver til Delhi eller Mumbai og kan så tage tog eller indenrigsfly til startbyen. Husk at bestille togbilletter i god tid, specielt i mellem jul og nytår, da togene ellers hurtigt kan fyldes op. Bestil togbilletter på www.indianrail.gov.in

Hvor kan jeg overnatte og spise?
Der er mange små hoteller og restauranter langs vejen, men ofte kan det tage lidt tid at finde et sted at sove, da indiske hoteller ofte kun er et spisested og ikke har værelser. Lad være med at booke hoteller i forvejen – hvem ved, om rickshawen bryder sammen til frokost?

Hvad koster det?
Det koster omkring 8500 kroner per hold at deltage. De går til rickshawen, papirarbejde, testkørsler og forberedelser. Desuden skal der rejses minimum 8500 kroner yderligere til velgørenhed. Peter Vasard Boesen og Nikolaj Bøgh brugte i omegnen af 200 kroner om dagen per mand på det hele, medregnet to dages luksus i Goa.

Hvor bliver jeg klogere?
Der er masser af info på The Adventurists hjemmeside, www.theadventurists.com. Se blandt andet også www.lonestarrickshaw.com

Andre spændende artikler


Overraskende Taj Mahal

Overraskende Taj Mahal

På rundtur i Rajasthan, Indien

På rundtur i Rajasthan, Indien

Holi festival

Holi festival

Log ind