Svensk skovvandring når det er bedst

De mange højdemeter har belønnet os med en formidabel udsigt: Skov, skov og atter skov. I det fjerne aner vi konturerne af den højere fjeldkæde mod vest og de norske fjelde. Og her sidder vi så med varm kaffe i kopperne og afventer, at skyerne bliver færdige med at øse sine dråber ned over vandrestien.

”Der er på-tår på kaffen” smiler den venlige ekspedient til os. Da det går op for os, at det betyder fri genopfyldning i kaffekoppen, smiler vi også.

Mikado-tømmer i elven

Da vi vandrer ind i en lille lysning sidst på dagen, skinner solens stråler ned gennem grenene i fine mønstre. Midt i lysningen ligger vores overnatningshytte, som mest af alt ligner en gammel lade i solidt tømmer, der er grånet af ælde. Vi slår ladedøren op og sidder på et solbeskinnet dørtrin, hvor vi drikker te og spiser saltede nødder; helt og aldeles alene i den lille lysning i skoven. Bag laden ligger en gammel brønd, hvor vi får hejst vand op med en revnet spand, så vi må skynde os at hælde vandet over i vores drikkedunke, inden det løber ud af spandens bund.

Skovstien slynger sig nu blandt brune granstammer, til vi midt på dagen når frem til den vildt fossende Unnån. Her slår vi os ned ved en bålplads lige i vandkanten, henter kaffevandet direkte i åen og nyder en velfortjent pause. Lyden af det strømmende vand dæmper alle andre lyde.

Storstupets stejle, mørkegrå klippesider går lodret ned mod det fossende vand, da vi sidst på eftermiddagen når den stejle kløft, hvor en jernbanebro svæver højt over den brusende elv. Vi sender en tanke til de mænd, der før i tiden arbejdede med tømmerflådning i denne og i så mange andre svenske elve. I tiden før vejnettet blev udbygget var vandets vej den letteste for tømmeret, så træstammerne blev smidt i vandet højere oppe ad elven og flød med strømmen til savværkerne ude ved kysten. Her i Storstupet må det have været et farligt job at hoppe rundt oven på løse træstammer i elven og forsøge at få dem lirket fra hinanden, når de var viklet sammen i mikado-lignende dynger i de vilde vandmasser.

Over åen efter vand

Aftensolen sender gyldne stråler over skoven, da vi endelig når frem til et perfekt beliggende shelter fire kilometer efter Storstupet. Højt placeret over elven nyder vi udsigten over kløften, skoven og elven, mens et knitrende bål brænder foran shelteret. De grå klippesider går stejlt ned til elven og gør det svært for os at komme helt ned til vandspejlet og fylde vores vanddunke, men heldigvis fører en knirkende, gyngende hængebro os over til den anden bred. Her lykkes det os efter lidt tid at komme helt ned til vandet, og vi er altså helt bogstaveligt gået over åen efter vand.

Skoven er helt tyst, og skovbunden ligner med sit grønne mos noget fra en bog om nisser. Vi bevæger os afsted mellem stammerne. Duften af tjære og frisksavet træ møder os, da vi træder ind i en lysning og ser en samling rustikke tømmerhytter. Det er Skrädder-Djurbergs fæbod, hvor overnatningshytten er ved at få nyt tag efter ældgamle teknikker med stolper, birkebark og tjære. Friskslået hø er stakket op på stativer lavet af granrafter. Med fæboden bag os lader vi os atter opsluge af de enorme skove.

En spejlblank skovsø ligger ud til stien, inden vi når frem til hytten ved Tenningån. Vi holder en længere pause og fylder rugbrødsmotorens energidepoter op; eller Marabou-motoren må det vel nærmere være, for det er store mængder af den svenske chokolade, vi sætter til livs. Hytten ligger idyllisk nær åen, og vi ærgrer os over, at det er for tidligt at slå lejr for natten, for her har vi virkeligt lyst til at parkere rygsækken og tilbringe lidt mere tid.

Køer går løst rundt og græsser mellem de gamle tømmerhuse, da vi vandrer ind i Ärteråsens fæbod, hvor vi planlægger at tilbringe natten. Nogle uger om året er fæboden bemandet med frivillige, som passer køerne og sætter husene i stand, og vi bliver budt varmt velkommen i den højtbeliggende fæbod med smuk udsigt over Siljansøen.

Teltet bliver slået op på et bakkedrag bag de rustikke huse, og da vi lyner teltdøren op næste morgen, ligger skyerne under os som et låg af vattotter hen over søen. En trompeterende lyd gjalder ud over fjeldene og dalene langt under os i den tidlige morgen. Det er et birkehorn udskåret i en hel birkestamme, som en art svensk didgeridoo, som en af de frivillige spiller på. Med denne morgenvækning er vi klar til at indtage udsigtstårnet, som ligger på en fjeldtop bag fæboden. Himlen er strålende blå, og vi har udsigt til alle verdenshjørner. Set heroppe fra er det tydeligt, at vi befinder os på grænsen til vildmarken. Skovene er enorme, det kuperede terræn bølger op og ned, og spredt her og der ligger en håndfuld svenskrøde huse og fuldender Dalaidyllen.

Et palads af en oldgammel hytte

Rygsækkene er på ryggene, og vi er på vej ud af fæboden, da vi bliver inviteret på kaffe af de frivillige. De sidder udenfor og spiser morgenmad med udsigt over Siljansøen. I baggrunden hører vi et par traner. Deres kald høres vidt omkring i den klare og stille luft.

Da vi når Oresjön med de fine sandstrande, høvler regnen ned. Det er nærmest et vejr, som man ikke kan jage en hund ud i, og vi må stå i læ for hagl under et stort grantræ, der med sine tætte grene danner et tag over os. Det er med taknemmelighed, at vi når frem til overnatningshytten, hvor vi kan gå i læ for regnen i en lille, ældgammel tømmerhytte. Her er jordgulv, sprækkede, utætte vægge, og en bålplads midt på gulvet. For os i uvejret er det nærmest et palads.

Vi hænger vores våde tøj op på hyttens solide tværbjælker og tørrer det ved ilden, mens vi spiser aftensmad i en heftig lugt af bålrøg. Luften i hytten er helt tåget af røg, og vi beundrer de gamle tømmervægge. Vi kan se, at det også for flere hundrede år siden var en populær aftensyssel at snitte sit navn i væggene: den ældste snitte-signatur, vi støder på, er fra 1785.

Efter en pause på en shelterplads ved en spejlblank skovsø når vi næste dag Styggforsen, et stejlt vandfald i en kløft midt i skoven. Vores tænder løber i vand, da duften af vafler når vores næsebor, og snart efter sidder vi bænket ved vaffelserveringen midt ude i skoven og spiser friskbagte vafler med multebærsyltetøj.

Meteornedslag og væltede træer

Klippevæggene ved Styggforsen vidner om det meteornedslag, der skabte Siljanringen; Europas største nedslagskrater med en diameter på 52 kilometer. Lige her ved Styggforsen har meteoritten vendt op og ned på undergrunden og bjergarterne. Selve Siljansøen ligger, hvor kraterkanten var engang, og på vores vandrekort kan vi se, hvordan en række søer placerer sig i en tydelig cirkelform og viser den ydre kant af krateret. Blev jorden i dag ramt af en tilsvarende meteor, ville den have væltet samtlige træer i Europa med et ordentligt brag. Godt vi ikke fik den i hovedet, tænker vi, og sætter tænderne i vores vafler.

Fra Styggforsen går ruten videre gennem et naturreservat, hvor de udgåede træer står side om side i skoven. Flere steder er de væltet ud over vandrestien. Mange træer er gået ud i tørkesommeren 2018 og begynder nu at vælte, efterhånden som rodnettet forvitrer, og de væltede træer ligger hulter til bulter langs vandrestien.

En shelterplads ud til en skovsø bliver vores ly på den sidste overnatning på den seks dage lange vandretur på Siljansleden. Næste formiddag vandrer vi ind i de bebyggede områder i Rättvik efter at have vandret 125 kilometer gennem Dalarnas kuperede skovklædte landskab med højdeforskelle på over 400 meter, masser af formidable udsigter og uberørt skov. Vi har bare dækket en mindre del af Siljansleden og er klar til at vende tilbage på et nyt vandreeventyr på en anden del af Siljansleden.

Siljansleden til fods og på cykel

Ruten består af 340 kilometer vandresti fordelt på to cirkulære ruter, der skaber et sammenpresset ottetal i området omkring Siljansøen i Dalarnas kuperede, skovklædte landskab. Siljansleden har også en cykelrutevariant, hvor man via små, snoede grusveje kan cykle 310 kilometer rundt om Siljansøen.

Siljansleden er en af Den Svenske Turistforeninges Signaturleder. Her er tale om tolv vandrestier rundt i hele Sverige, der er udvalgte, fordi de byder på særlig fin natur. Læs mere på www.svenskaturistforeningen.se