Du er her:
  • ARTIKLER
  • Flåten - Danmarks måske farligste dyr

Flåten - Danmarks måske farligste dyr

Sikkerhed på tur

Når man færdes i den danske natur, er der nogle ting, man bør kende til. En af disse er flåten, en lille blodsugende skabning, der kan overføre sygdomme til mennesker.

Skrevet af: Asger Sonne og Troels Mygind-Klausen. Foto af: Erik Karits
Opdateret den 17. maj 2021

Når man færdes i den danske natur, er der nogle ting, man bør kende til. En af disse er flåten, en lille blodsugende skabning, der kan overføre sygdomme til mennesker.

Hvad er en flåt?
Flåten, eller skovflåten, er en lille mide på 1-10 mm. Den er 8-benet og lever af blod. Flåten spiser kun 3 gange i løbet af sit ca. 3 år lange liv. Den lever af blod fra dyr som mus, harer og rådyr, men hvis der kommer et menneske forbi, siger den ikke nej.

Hvor bider den sig fast?
Flåtbid ses mest fra maj til oktober, men kan forekomme hele året. Man kan finde dem over hele kroppen, men områder med tynd hud er særligt udsatte. Lægge, knæhaser, lyske, armhuler og området bag ørene er yndede steder for dem.

  • Flåten skal fjernes hurtigst muligt. Det minimerer smitterisikoen.
  • Førstevalget er en tynd pincet. Tag fat helt inde ved huden og undgå at klemme på bagkroppen. Træk ud i en jævn bevægelse, uden at dreje rundt.
  • Hvis der sidder et lille stykke tilbage, er det kæberne eller lidt af hovedet. Det falder af af sig selv i løbet af et par dage. Det gør ingen forskel ift. risikoen for overførsel af sygdomme, om man lader dette blive.
  • Antibiotisk salve nedsætter ikke risikoen for flåtoverførte sygdomme.
  • Fjern ikke flåten ved at smøre den ind i smør, olie, fedt, vaseline, sprit eller lignende. Det øger faktisk risikoen for at overføre smitte.
  • Fjern ikke flåten ved at nulre den eller holde en tændt tændstik tæt på den.


Hvad kan man gøre for at undgå flåter?

  • Gå på anlagte stier. Undgå krat, langt græs og buske.
  • Brug lukkede sko og stik buksebenene ned i strømperne. Brug en langærmet trøje og stik den ned i bukserne.
  • Brug myggemidler med stoffet trans-p-methane-3,8-diol (som ikke er det samme som DEET), f.eks. MyggA Natural.
  • Man kan imprægnere sit tøj med stoffet permethrin.
  • Tjek tøjet efter at man har været ude. Der kan gemme sig flåter, som senere kan bide sig fast.
  • Kig huden efter for flåter og få hjælp til de svære steder.
  • Et varmt brusebad efter ophold i naturen kan skylle flåter af, inden de bider sig fast.

Flåtoverførte sygdomme

Langt de fleste flåtbid i Danmark er ufarlige - andre steder i verden er situationen anderledes. Men danske flåter kan bære på visse sygdomme, der engang imellem kan overføres til mennesker. 
Erythema migranses
Erythema migrans: Udslæt efter flåtbid forsaget af bakterien Borrelia burgdorferi.

  1. Borreliose: Den mest kendte, og i Danmark langt hyppigste, sygdom man kan få fra flåter, er infektion med bakterien Borrelia burgdorferi. Som hovedregel skal flåten have siddet fast i mere end 16 timer, før bakterien kan overføres. Typisk viser borreliose sig som et rødt udslæt, der breder sig fra det sted, hvor flåten sad. Oftest vil det røde udslæt komme ca. 1-2 uger efter flåtbiddet og vokse i størrelse.
    Det vurderes, at op mod 5.000 mennesker får dette om året i Danmark. Hvis ikke udslættet bliver diagnosticeret og behandlet, kan sygdommen udvikle sig og involvere nervesystemet, hjerte eller led. I Danmark ses hvert år ca. 200 tilfælde af borreliainfektioner, som har ramt nervesystemet. Borreliainfektioner kan behandles med antibiotika.

  2. Centraleuropæisk hjernebetændelse: Nogle skovflåter kan smitte mennesker med en virus, der kan give hjernebetændelse. Sygdommen kaldes også tick borne encephalitis (TBE). I Danmark findes den primært på Bornholm, men i store dele af Østeuropa, Sverige, Tyskland og Østrig er den udbredt. Virus overføres fra flåten, med det samme den bider. Nogle oplever symptomer, der typisk opstår i løbet af de første tre uger efter biddet.
    Første fase er feber og muskelsmerter, der varer ca. en uge, hvorefter symptomerne forsvinder. Hos en tredjedel kommer der en anden fase, hvor man kan opleve søvnløshed, forvirring, uklarhed, opkastninger og lammelser.
    I perioden 2013-2018 blev der kun påvist 27 tilfælde i Danmark, langt hovedparten var på Bornholm. I Hele Europa er der til gengæld over 10.000 tilfælde årligt. Man kan ikke behandle centraleuropæisk hjernebetændelse med antibiotika, men opholder man sig ofte i risikoområder, anbefales det, at man bliver vaccineret.

  3. Andre sygdomme: Skovflåter kan smitte mennesker med andre bakterier. Det sker dog sjældent. Symptomerne er meget varierende, men ofte vil man opleve uspecifikke symptomer som feber, træthed, muskelsmerter, ledsmerter og udslæt. Hvis man bliver syg nok til, at man tager kontakt til en læge, skal man huske at sige, hvis man er blevet bidt af en skovflåt.

Med lidt opmærksomhed og de rigtige forholdsregler kan du mindske risikoen for at få et ufrivilligt nært kendskab til flåter. Pas godt på jer selv og god tur.


Skal man søge læge efter et flåtbid?

Langt de fleste flåtbid er helt ufarlige. Ved over 98% af alle bid overføres ingen sygdomme. Hvis man ikke har symptomer, er der ikke grund til at tage kontakt til en læge efter et flåtbid. Det er normalt, at der er et lille rødt område, hvor flåten har siddet. Det forsvinder efter et par dage.

Søg dog læge hvis:

  • Der kommer et rødt udslæt, som er større end en 5-krone.
  • Du får feber og influenzalignende symptomer.
  • Du udvikler ansigtslammelser eller rygsmerter.

Hvem skriver?

Asger Sonne og Troels Mygind-Klausen er læger og har mange års friluftserfaring bag sig. Derudover har de taget vildmarksmedicinske kurser i Skandinavien, Storbritannien og USA. Tak til speciallæge i infektionsmedicin Anne-Mette Lebech, overlæge på Enhed for Flåtoverført Infektioner, Infektionsmedicinsk klinik, Rigshospitalet for faglig sparring.

Læs denne artikel gratis

Få et Basismedlemskab og
læs alle artikler og
få E-posten helt gratis.

BASIS Medlemskab

Indtast dine oplysninger herunder for at tilmelde dig BASIS Medlemskab.

Log ind, hvis du allerede har eller har haft et medlemskab


Opret ny profil

Ved oprettelse af dette medlemskab, accepterer du vores privatlivspolitik, og at opdagverden.dk gemmer dine informationer.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Ny bog: Unger & udeliv

Ny bog: Unger & udeliv

Den giftige bjørneklo

Den giftige bjørneklo

Havkajak med overnatning

Havkajak med overnatning

Log ind