Fordele ved dun
- Temperaturregulerende
- Varme i forhold til vægt
- Stor åndbarhed
- Lille pakkevolumen
- Lav vægt
Ulemper ved dun
- Har ikke godt af at blive udsat for meget fugt
- Dyrere end fiber
- Isolerer generelt ikke, hvis de bliver våde
FIBERJAKKER
Fiberisolering er en betegnelse for syntetiske materialer, der består af tråde af fiber, som skaber luftlommer og dermed holder på varmen. Den mest gængse metode til at opbygge fiberjakker er med fyld af plader af fiber syet sammen. En anden metode er mindre kamre, som man ser det ved dunjakker, hvilket typisk gør det muligt at komprimere jakken mere end en jakke med fiberplader.
Fiberens struktur påvirkes ikke af fugt. Det gør det muligt for fiberen at isolere, selvom den er våd. Denne egenskab fås ikke ved dun, som klapper sammen hvis den bliver våd, og netop den egenskab gør fiberen helt særlig og ideel til fugtigt klima, som vi kender så godt fra flere årstider her i Danmark og i Norden.
Fiberjakkens vægt kan generelt minde meget om dunjakkens, men indtil videre varmer dun stadig mest i forhold til, hvor meget de vejer. Præcis ligesom det er tilfældet med dun, så findes der forskellige tykkelser og dermed isolerende egenskaber i en fiberjakke. Mængden af fiber måles ofte i g/m2, hvor at omkring 40-60g/m2 er normalt for en allroundfiberjakke.
Fordele ved fiber
- Tåler fugt
- Isolerer, selvom det er vådt
- Lavere pris end dun
- Tørrer hurtigt
Ulemper ved fiber
- Større pakkevolumen
- Højere vægt end dun
ULD- OG KOMBINATIONSJAKKER
Kombinationer: Selvom det ikke er så udbredt, så findes der produkter i en blanding af materialer, som dun og fiber. Idéen med produkterne er, at selvom man bruger dem i et fugtigt klima, så holdes strukturen med fiberen, mens dunenes egenskaber giver let isolering og en jakke med en lille pakkevolumen.
Uld: Typisk forbinder man uld med strik, skiundertøj eller lignende, men det kan også benyttes som fyld i en isolerende jakke. I stedet for fiber eller uld i kamrene, er der simpelthen uld. Ulden har mange gode fordele, hvad angår isolerende evner og fugt, men det har også nogle ulemper, hvad angår vægt, pakkevolumen og pris.
6 TYPER JAKKER
Hætte eller ej: Ja, det lyder banalt, men er det en jakke med hætte eller uden hætte? Skal du primært bruge den isolerende jakke under en anden jakke, kan en jakke uden hætte være optimal. En jakke med hætte er derimod god til yderste lag og rigtig koldt vejr, hvor hætten virkelig kan være med til at give varme til hovedet.
Vest: Som et isolerende lag findes også veste, med dun- og fiberfyld. Laget har samme funktion som andre isolerende produkter, dog uden arme, som giver stor bevægelsesfrihed og mulighed for at holde torsoen varm.
Hybridjakke: En hybridjakke er en kombination af flere produkter; eksempelvis en dunjakke og en fleece, hvor der sidder dun på torsoen, mens arme og ryg er lavet i fleece, så man kan komme bedre af med varmen. Jakkerne er ofte bedre til aktiviteter med fart på, end til ture med meget stilstand og til ekstra varme. En anden kombination er med et vindtæt materiale på nogle dele af jakken, hvilket er en rigtig god detalje, hvis du primært vil bruge jakken uden en skaljakke yderst.
Skaljakke med isolerende fyld: En vandtæt jakke, hvor der på indersiden er indbygget isolerende fyld som dun eller fiber. Jakken er oplagt til vådt og fugtigt vejr i koldere klima. En skaljakke med fyld er egentlig det samme som at have en skaljakke og en dun- eller fiberjakke for sig, men her er de kombineret i et produkt.
Slidstærk jakke med fyld: En jakke med et ydre i en bomuldsblanding a la G-1000 og dun eller fiber inderst giver en jakke med høj styrke og et vind- og vandafvisende ydre, uden at den er helt vandtæt. Jakken er oplagt til frost og vinter samt til ture, hvor der er behov for ekstra styrke.
3-i-1 jakke med isolerende jakke: En 3-i-1 jakke er, som ordet siger, tre jakker i én. En skaljakke, en isolerende jakke, og så muligheden for at lyne dem sammen til et kombineret produkt. Jakken kan altså bruges som enten dun- eller fiberjakke for sig, skaljakke for sig eller som et kombineret produkt med begge dele.
10 DETALJER AT HOLDE ØJE MED
Pakkevolumen: Dun- og fiberjakker til brug som pausejakker og de ikke helt kraftige jakker er som oftest lavet til at kunne komprimeres og pakkes sammen, så de fylder så lidt som muligt. Dun kan som oftest komprimeres mest, men der findes mange fiberjakker i dag, som også kan opnå en lille pakkevolumen.
De fleste pausejakker kan pakkes i deres egen lomme, eller også har de en lille pakkepose ved siden af.
Vægt: Vægt og pris hænger ofte tæt sammen. Derudover er det oftest slidstyrken på ydermaterialet, der har betydning for, hvor meget jakken vejer.
Styrke: Ønsker du en så let jakke som muligt, eller en jakke der virkelig kan holde til noget slid, så skal du holde øje med, hvor mange denier materialet er. Denier (forkortet D) er udtryk for, hvor kraftigt et materiale, jakken er lavet i, jo højere tal, jo kraftigere materiale. De helt lette jakker fås med et ydermateriale i omkring 7D, mens normalen er omkring 20D for dunjakker og slidstærke jakker er fra 30D og opefter.
Kuldebroer: Der er overordnet to måder at opdele og sammensætte dun/fiber i kamre. Den ene metode er gennemsyninger, som er den nemmeste og billigste metode, som ses i smalle kamre. Gennemsyningerne er også den mest brugte metode og fungerer godt, selvom der opstår mindre kuldebroer i syningerne. Benyttes jakken under en skaljakke eller en windbreaker vil gennemsyningerne ikke opleves som en kuldebro.
Den anden metode til at sy kamre er bokskonstruktionen. Det er en metode, som skaber samlinger med tredimensionelle former, så der opnås isolering i hele jakken. Metoden er sværere at lave, bruger en smule mere materiale, er dyrere og ses derfor oftest i de kraftigere jakker.
Vindtæt: De fleste isolerende jakker er ikke vindtætte, men blot let vindafvisende. Der findes dog også produkter med vindtætte egenskaber. Det er oplagt med et vindtæt materiale, hvis du bruger jakken yderst, men ikke hvis du bruger den under andre jakker, vil du mindske åndbarheden med to vindtætte lag over hinanden.
Pasform: Udover at kigge på om jakken sidder pænt, så skal du især sørge for, at jakken ikke sidder for tæt. Hvis jakken sidder for tæt, vil dunene eller fiberen i jakken blive presset sammen, og jakken mister så sine isolerende egenskaber.
Lommer: De fleste jakker har to håndlommer og en brystlomme, men der kan være jakker med flere eller færre lommer. Det er vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af lynlås, samt hvor nemt lynlåsen glider, og om materialet kommer til at sidde fast i lynlåsen.
Hætte: Justering af hætten kan være en god detalje i udfordrende vejr. Stroppen kan både sidde indvendig i hætten eller på ydersiden. Tjek om hætten slutter tæt til hovedet, og om hætten følger hovedet, når du bevæger det, så du har godt udsyn med den på.
Åndbarhed: Dunjakker er generelt mere åndbare end fiberjakker. Men der findes jakker, hvor der under armene er et mere åndbart materiale eller mulighed for udluftning via en lynlås i siden eller under armene.
Opbevaring: Når jakken opbevares i længere tid, er det vigtigt, at den ikke er pakket for meget sammen, da den så kan miste sine ”luftige” egenskaber. Hæng altid jakken op efter brug, og ryst gerne jakken jævnligt.
