Vintersæsonen nærmer sig, og vi sætter her fokus på, hvad du skal være opmærksom på for at komme underafkøling i forkøbet. Og hvad du gør, hvis uheldet alligevel er ude.
Forestil dig, at du er ude og vandre. Pludselig trækker skyerne ind over himlen. Det begynder at regne. Du bliver hurtigt gennemblødt. Vinden tager til, og du kan mærke, at du begynder at blive kold. Dine tænder begynder at klapre, dine hænder er følelsesløse, og du begynder at have svært ved at huske, hvilken retning du skal gå i for at komme til hytten. Du er ved at blive underafkølet.
Underafkøling er et bredt begreb, som blot fortæller, at kroppens kernetemperatur, som normalt er ca. 37 grader, er faldet til under 35 grader. Alvorlighedsgraden spænder fra banale symptomer til det livsfarlige.
Hvornår er der risiko for at blive kold?
Faren er selvsagt større for at blive underafkølet, hvis temperaturen er lav, der er kraftig vind, og man er våd. Men man kan faktisk blive underafkølet, imens man befinder sig i næsten alle typer klima; fra arktisk til tropisk.
Man bliver hurtigere underafkølet, hvis man er våd, træt, mangler mad og væske eller har indtaget alkohol. Børn og ældre bliver nemmere underafkølede end voksne. Tilskadekomne bliver hurtigt meget kolde. Det gør de, både fordi de kan få svært ved at bevæge sig og dermed generere varme, og fordi skaden i sig selv kan være med til, at kroppen bliver underafkølet.
Vi går ikke nærmere ind på mekanismen for underafkøling ved skader her i artiklen, men for nemheds skyld kan man tænke: større skader medfører underafkøling.
Grader af underafkøling
Underafkøling kan inddeles i niveauer på forskellige måder, men for at gøre det simpelt og anvendeligt fokuserer vi på symptomerne, som man vil opleve dem i naturen. En af de vigtigste pointer er, at underafkøling kan være en snigende tilstand, der skal behandles, fordi den kan udvikle sig og blive livsfarlig. De vigtige symptomer til at vurdere alvorligheden er kulderystelser og nedsat bevidsthedsniveau.
Kold, men ikke underafkølet
De fleste har prøvet at fryse så meget, at kroppen begynder at ryste, og tænderne klaprer. Man begynder at ryste, før kroppens kernetemperatur kommer under 35° C; altså før man er underafkølet. Rystelserne er kroppens eget forsøg på at hæve temperaturen ved hjælp af muskelarbejde.
Underafkølet
Forebyggelse
Behandling
Få mistanken! Når først man har tænkt, at der kan være tale om underafkøling, er det vigtigt at starte behandlingen, før situationen bliver kritisk. Det tager tid at blive evakueret, så kontakt redningstjenesten tidligt.
Husk, at din egen sikkerhed har første prioritet. Overvej om det er sikkert for dig at undsætte en underafkølet person, for man hjælper ingen ved også selv at komme til skade eller blive kold. Hvis en turkammerat er kommet slemt til skade, må man også huske på, at behandlingen af andre skader i første omgang kan være vigtigere end underafkølingen, men det kommer vi ikke nærmere ind på her.
Behandling: Grad 1
Personen ryster og er ved bevidsthed:
Behandling: Grad 2
Personen er stoppet med at ryste. Bevidstheden er nedsat, men vedkommende er vågen:
Behandling: Grad 3
Personen har mistet bevidstheden, men trækker vejret:
Behandling: Grad 4
Hvis personen har mistet bevidstheden og ikke trækker vejret, har personen hjertestop:
Den mindste tvivl: Søg hjælp
Artiklen her skal ses som en indføring i emnet for lægmand, og vi vil gerne understrege, at ved den mindste tvivl om din egen eller din turmakkers sikkerhed skal I søge hjælp.
Vi er ikke ansvarlige for vurderinger eller behandlinger, der laves på baggrund af artiklen.
Artiklen kan ikke stå i stedet for et kursus i førstehjælp.
1 Beskyt mod fugt med presenning/Tarp. Isoler mod jorden med Liggeunderlag og sovepose.
2 Bred et spaceblanket ud og læg personen herpå i en sovepose. Isoler hovedet med Hue og soveposens hætte.
3 Saml spaceblanket. Brug gaffa for at lukke tæt.
4 Luk til sidst presenningen/tarpen for at give ekstra beskyttelse mod vejr og vind.
Et gammelt velkendt trick til at genopvarme en underafkølet person er at dele sovepose med en varm person. Nyere undersøgelser viser, at der ikke er nogen nævneværdig effekt på, hvor hurtigt man bliver genopvarmet, og at det faktisk kan risikere at forsinke en evakuering.
Når man beskriver, hvor kold en person er, bruger man kroppens kernetemperatur. Det vil sige temperaturen helt inde centralt i kropsstammen (den del af kroppen, der ikke er arme og ben). Der kan være stor forskel på kernetemperaturen og temperaturen på f.eks. hænderne. Man kan godt have kolde hænder, men normal kernetemperatur, og således ikke være underafkølet.
Mange har dette som en del af deres førstehjælpsudstyr. Der er meget stor forskel på kvaliteten. Nogle revner nemt, hvis de får en mindre flænge. Pak dit udstyr ud og test det, før du står i en rigtig situation.
Hvis du ser de tidlige tegn på underafkøling, skal du handle på det. Læg mærke til The Umbles:
Asger Sonne har en bred friluftserfaring og er uddannet læge. Han har taget vildmarksmedicinske kurser i Skandinavien og Storbritannien. Derudover har han været læge ved flere maraton- og ultraløb i fjerne egne af verden.
Troels Mygind er frilufteentusiast og har bl.a. vandret i Grønland, Norge, Sydamerika og Indonesien. Udover at være læge har han været på kurser i vildmarksmedicin i England og USA.
Særlig tak til overlæge og klinisk lektor ved Aalborg Universitetshospital Benedict Kjærgaard for faglige input og sparring omkring artiklen. Benedict har mange års erfaring med behandling af svært underafkølede patienter.
Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner
Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS