Underafkøling

Vintersæsonen nærmer sig, og vi sætter her fokus på, hvad du skal være opmærksom på for at komme underafkøling i forkøbet. Og hvad du gør, hvis uheldet alligevel er ude.

Forestil dig, at du er ude og vandre. Pludselig trækker skyerne ind over himlen. Det begynder at regne. Du bliver hurtigt gennemblødt. Vinden tager til, og du kan mærke, at du begynder at blive kold. Dine tænder begynder at klapre, dine hænder er følelsesløse, og du begynder at have svært ved at huske, hvilken retning du skal gå i for at komme til hytten. Du er ved at blive underafkølet. 

Underafkøling er et bredt begreb, som blot fortæller, at kroppens kernetemperatur, som normalt er ca. 37 grader, er faldet til under 35 grader. Alvorlighedsgraden spænder fra banale symptomer til det livsfarlige.

Hvornår er der risiko for at blive kold?
Faren er selvsagt større for at blive underafkølet, hvis temperaturen er lav, der er kraftig vind, og man er våd. Men man kan faktisk blive underafkølet, imens man befinder sig i næsten alle typer klima; fra arktisk til tropisk.

Man bliver hurtigere underafkølet, hvis man er våd, træt, mangler mad og væske eller har indtaget alkohol. Børn og ældre bliver nemmere underafkølede end voksne. Tilskadekomne bliver hurtigt meget kolde. Det gør de, både fordi de kan få svært ved at bevæge sig og dermed generere varme, og fordi skaden i sig selv kan være med til, at kroppen bliver underafkølet.

Vi går ikke nærmere ind på mekanismen for underafkøling ved skader her i artiklen, men for nemheds skyld kan man tænke: større skader medfører underafkøling.

Grader af underafkøling
Underafkøling kan inddeles i niveauer på forskellige måder, men for at gøre det simpelt og anvendeligt fokuserer vi på symptomerne, som man vil opleve dem i naturen. En af de vigtigste pointer er, at underafkøling kan være en snigende tilstand, der skal behandles, fordi den kan udvikle sig og blive livsfarlig. De vigtige symptomer til at vurdere alvorligheden er kulderystelser og nedsat bevidsthedsniveau.

Kold, men ikke underafkølet
De fleste har prøvet at fryse så meget, at kroppen begynder at ryste, og tænderne klaprer. Man begynder at ryste, før kroppens kernetemperatur kommer under 35° C; altså før man er underafkølet. Rystelserne er kroppens eget forsøg på at hæve temperaturen ved hjælp af muskelarbejde.

Underafkølet

• Grad 1: Hvis man fortsætter med at blive afkølet, vil kroppens kernetemperatur falde til under 35° C. Kulderystelserne fortsætter. På dette stadie kan man også opleve, at man bliver fumlefingret. Det kan f.eks. være svært at lave noget, der kræver finmotorik så som at binde sine snørebånd. Huden er kold og bleg, og nogle folk klager over smerter i hænder, knæ og underliv. Hold øje med tegnene ”The Umbles” (se boks).
  
  
• Grad 2: På et tidspunkt bliver man så kold, at kroppen holder op med at ryste. Det er et faresignal. Hjernen begynder at blive langsom og lukker lige så stille ned. I starten kan man opleve det som langsom reaktionsevne, irritabilitet og forvirring. Man kan få svært ved at styre arme og ben præcist, talen kan blive uklar, man bliver søvnig og man begynder at træffe dårlige beslutninger.
  
  
• Grad 3: Man bliver bevidstløs, og vejrtrækningen er meget langsom. Pulsen er der stadig, men den er langsom og kan være svær at føle. Nu er man for alvor underafkølet.
  
  
• Grad 4: Man er bevidstløs, og vejrtrækningen stopper – man har fået hjertestop.
  
  

Forebyggelse

• Medbring passende påklædning, til hvis vejret skulle slå om og blive dårligt.
  
  
• Sørg for at være velhydreret og have spist mad.
  
  
• Undgå kraftig fysisk udmattelse.
  
  
• Undgå alkohol, da det hæmmer kroppens evne til at holde på varmen. 
  
  
• Afhængigt af turen kan man medbringe udstyr, så man kan pakke en person varmt og skærme vedkommende fra vind og vejr. Ekstra mad og en sukkerholdig drik kan hurtigt redde en begyndende underafkøling.
  
  
• Medbring mobiltelefon og evt. satellittelefon og nødsender, hvis turen går til afsides beliggende områder.

Behandling
Få mistanken! Når først man har tænkt, at der kan være tale om underafkøling, er det vigtigt at starte behandlingen, før situationen bliver kritisk. Det tager tid at blive evakueret, så kontakt redningstjenesten tidligt.

Husk, at din egen sikkerhed har første prioritet. Overvej om det er sikkert for dig at undsætte en underafkølet person, for man hjælper ingen ved også selv at komme til skade eller blive kold. Hvis en turkammerat er kommet slemt til skade, må man også huske på, at behandlingen af andre skader i første omgang kan være vigtigere end underafkølingen, men det kommer vi ikke nærmere ind på her.

Behandling: Grad 1
Personen ryster og er ved bevidsthed:

1. Stop ulykken og afværg, at situationen udvikler sig: undgå yderligere varmetab.
   
   
2. Søg ly i en hytte, et Telt eller hvad der er muligt.
   
   
3. Er det ikke muligt, så skærm mod vind og nedbør med f.eks. en presenning, vindpose, plasticpose eller et ”spaceblanket”.
   
   
4. Fjern vådt tøj, men kun hvis man har fundet ly. Klip det af, hvis nødvendigt.
   
   
5. Isolér med tøj, sovepose og Liggeunderlag. Det er vigtigt at isolere ned mod jorden, da man hurtigt taber varme her. Husk også at isolere hovedet.
   
   
6. Hvis personen er vågen, kan der gives kulhydratholdige drikke for at understøtte varmen produceret af kulderystelserne. Drikken kan være varm, men kalorierne er vigtigere end drikkens temperatur. Drik ikke alkohol.
   
   
7. Giv støtte og sørg for, at patienten forbliver vågen.
   
   
8. Undlad aktivt at varme arme og ben, men hold dem indpakkede. Lad i stedet varmen langsomt komme fra kroppen til armene og benene.
   
   
9. Vent i hvert fald 30 minutter, før personen laver noget fysisk aktivt.
   
   

Behandling: Grad 2
Personen er stoppet med at ryste. Bevidstheden er nedsat, men vedkommende er vågen:

1. Gør som ovenfor.
   
   
2. Undgå dog at personen går eller står, da det kan forårsage hjerterytmeforstyrrelser. Hold så vidt muligt personen liggende.
   
   
3. Tilkald hjælp og evakuér.
   
   

Behandling: Grad 3
Personen har mistet bevidstheden, men trækker vejret:

1. Gør som ved Grad 1, dog uden at give kulhydratholdig drik. Håndtér vedkommende forsigtig i liggende stilling og med særlig fokus på at undgå bump og stød, da det kan udløse hjerterytmeforstyrrelser.
   
   
2. Hold øje med, om personen bliver ved med at trække vejret frit. Ellers må man hjælpe med at holde luftvejen åben.
   
   
3. Tilkald hjælp og evakuér.
   
   

Behandling: Grad 4
Hvis personen har mistet bevidstheden og ikke trækker vejret, har personen hjertestop:

1. Tilkald hjælp.
   
   
2. Start genoplivning med 30 tryk på brystkassen og 2 indblæsninger, fortsæt til hjælpen kommer.
   
   

Den mindste tvivl: Søg hjælp
Artiklen her skal ses som en indføring i emnet for lægmand, og vi vil gerne understrege, at ved den mindste tvivl om din egen eller din turmakkers sikkerhed skal I søge hjælp.

Vi er ikke ansvarlige for vurderinger eller behandlinger, der laves på baggrund af artiklen.

Artiklen kan ikke stå i stedet for et kursus i førstehjælp.

1 Beskyt mod fugt med presenning/Tarp. Isoler mod jorden med Liggeunderlag og sovepose.

2 Bred et spaceblanket ud og læg personen herpå i en sovepose. Isoler hovedet med Hue og soveposens hætte.

3 Saml spaceblanket. Brug gaffa for at lukke tæt.

4 Luk til sidst presenningen/tarpen for at give ekstra beskyttelse mod vejr og vind.

Del soveposen?

Et gammelt velkendt trick til at genopvarme en underafkølet person er at dele sovepose med en varm person. Nyere undersøgelser viser, at der ikke er nogen nævneværdig effekt på, hvor hurtigt man bliver genopvarmet, og at det faktisk kan risikere at forsinke en evakuering.

Kroppens kernetemperatur

Når man beskriver, hvor kold en person er, bruger man kroppens kernetemperatur. Det vil sige temperaturen helt inde centralt i kropsstammen (den del af kroppen, der ikke er arme og ben). Der kan være stor forskel på kernetemperaturen og temperaturen på f.eks. hænderne. Man kan godt have kolde hænder, men normal kernetemperatur, og således ikke være underafkølet.

Spaceblanket

Mange har dette som en del af deres førstehjælpsudstyr. Der er meget stor forskel på kvaliteten. Nogle revner nemt, hvis de får en mindre flænge. Pak dit udstyr ud og test det, før du står i en rigtig situation.

The Umbles

Hvis du ser de tidlige tegn på underafkøling, skal du handle på det. Læg mærke til The Umbles:

• Grumble: irritabel og gnaven.
• Mumble: mumlende og svært forståelig tale.
• Fumble: fummelfingret på grund af dårlig koordinering.
• Stumble: snubler, fordi man har svært ved at styre benene.
• Tumble: falder, fordi man har svært ved at styre benene.

Hvem skriver?

Asger Sonne har en bred friluftserfaring og er uddannet læge. Han har taget vildmarksmedicinske kurser i Skandinavien og Storbritannien. Derudover har han været læge ved flere maraton- og ultraløb i fjerne egne af verden.

Troels Mygind er frilufteentusiast og har bl.a. vandret i Grønland, Norge, Sydamerika og Indonesien. Udover at være læge har han været på kurser i vildmarksmedicin i England og USA.

Særlig tak til overlæge og klinisk lektor ved Aalborg Universitetshospital Benedict Kjærgaard for faglige input og sparring omkring artiklen. Benedict har mange års erfaring med behandling af svært underafkølede patienter.

Mere viden

• Wilderness & Environmental medicine: Wilderness Medical Society Practice Guidelines for the Out-of-Hospital Evaluation and Treatment of Accidental Hypothermia
  
  
• The New England Journal of Medicine: Accidental Hypothermia
  
  
• Field Guide to Wilderness Medicine af Paul S. Auerbach, 4th Edition.