Du er her:
  • ARTIKLER
  • På bikepacking-eventyr fra Argentina til Alaska

På bikepacking-eventyr fra Argentina til Alaska

Bag om bikepacking

Kæresteparret Marie og Kenneth fra Vesterbro satte i januar 2017 ud for at følge deres drøm om at cykle fra Argentina til Alaska – et eventyr på over 20 måneder og omtrent 30.000 kilometer. De elsker begge at cykle mountainbike, så det var oplagt med et setup, hvor de kunne køre tekniske spor. Valget faldt derfor på bikepacking. Her i artiklen fortæller de om, hvad bikepacking handler om.

Skrevet af: Kenneth Bruun Jørgensen og Marie Stoubæk
Opdateret den 04. mar 2022

Kæresteparret Marie og Kenneth fra Vesterbro satte i januar 2017 ud for at følge deres drøm om at cykle fra Argentina til Alaska – et eventyr på over 20 måneder og omtrent 30.000 kilometer. De elsker begge at cykle mountainbike, så det var oplagt med et setup, hvor de kunne køre tekniske spor. Valget faldt derfor på bikepacking. Her i artiklen fortæller de om, hvad bikepacking handler om.

”Vi kan godt nå det, hvis vi giver den lidt ekstra gas. Skal vi gå efter den?”

Svaret er ja, og vi tramper afsted i pedalerne. Mad- og vandbeholdningen er lav, så jo længere vi kommer i dag desto bedre. Målet er at nå over den næste bjergtop, inden det bliver mørkt. For det sidste sted, vi har lyst til at sove, er på toppen af passet i ca. 4680 meters højde. Vi kan se bjergtoppen i det fjerne. Solen begynder at gå ned, og vi når toppen med himlen badet i et lyserødt skær. Det gør kun udsigten endnu smukkere.

Bikepacking12

Høje bjergtinder med sne på toppen, en stor bjergsø, og de vilde farver bjergene har i denne højde. Vi tager en dyb indånding. Åbner øjnene helt. Drejer 360 grader rundt om os selv. Forsøger at tage det hele ind; lagre det i vores hjerter. Vi skynder os at tage et par billeder, inden solen helt forsvinder, og det magiske lys bliver forvandlet til en kulsort nattehimmel. Og så er det ellers på med mere tøj og pandelamper. Turen ned ad sjove switchbacks er et kapløb med tiden. Jo længere ned, desto varmere en nat.

Vi finder et nogenlunde fladt sted til teltet, som hurtigt bliver sat op. Der bliver ikke sagt meget. Rutinerne er på plads, og det skal gå stærkt. Ahhhhh, ind i teltet. Aftensmad. Trætte og glade falder vi i søvn med smil på læberne, mens vi tænker på dagens eventyr, og den søde dame i en meget farverig kjole, der vogter lamaer ude midt i ingenting. Vi er i Peru. På en rute, som løber langs højderyggen af Andesbjergene på mere eller mindre farbar vej. Hvor lamaer, alpakaer og de hårdføre bjergfolk lever. Hvor der er højt til loftet, og luft er tynd. Og hvor der er helt afsindigt smukt.

Bikepacking5

Hvad er bikepacking?
Oplevelse her i Peru definerer for os bikepacking. Og hvad er bikepacking så egentligt? Bikepacking er en sammensmeltning af mountainbiking, som foregår på en cykel, der er beregnet til at køre tekniske spor, og turcykling, som bringer én ud i verden. Ud på eventyr. Forskellen mellem de to ligger primært i valg af cykel og oppakning. Bikepacking foregår på en cykel, som er skabt til hårdt terræn og med en minimalistisk oppakning i mange små tasker, som er placeret strategisk på cyklen.

Bikepacking11

Derudover er bikepacking store naturoplevelser, krævende teknisk cykling og det at komme tæt på mennesker, som lever steder og under vilkår, der kan være svære at begribe er muligt. Bikepacking er muligheden for at dreje fra alfarvej, væk fra civilisationen og ud i terræn, der er svært tilgængeligt pga. underlaget, utilgængeligheden, højden, længden, den tekniske sværhedsgrad eller alle faktorerne på én gang. Bikepacking er nysgerrighed og en stor portion eventyrlyst.

Bikepacking4

Den gode bikepacking-cykel
Vi kører begge på BenBen/Ari håndbyggede stålmountainbikes, som vi er utrolig glade for. Udover funktionaliteten er cyklen virkelig smuk – lavet med passion og kærlighed. Det betyder meget, for det er ikke bare en cykel, når man er på en lang ekspedition. Cyklen bliver en forlængelse af én selv. Man bruger så meget tid i sadlen, og den er ens kæreste eje. Ikke bare et transportmiddel, men kernen i eventyret.

Den bedste bikepacking- og ekspeditionscykel er efter vores mening en stålmountainbike. Stål er et mere eftergivende materiale at køre på end for eksempel aluminium. Karbon er for skrøbeligt et materiale, og rammen er svær at reparere undervejs, hvis uheldet er ude. Titanium er fedt, men meget dyrt. Stål gør desuden, at rammen kan svejses undervejs, nærmest alle steder, hvis det bliver nødvendigt. Noget, som man tænker, er rent teoretisk, for det sker jo ikke.

Bikepacking3

Altså indtil den dag, hvor man står på en lille grusvej i Colombia, og cyklen siger knæk. Kenneths ramme havde fået en bule, da vi blev evakueret fra bjergpasset Paso Sico i Andesbjergene på vej fra Argentina til Chile. Der var varsling om snestorm på den anden side af bjerget, så vi og cyklerne blev smidt på en pickup. En evakuering, vi bestemt ikke var enige i, da vi syntes, vi havde bedre dæk til snevejr end chilenernes biler med sommerdæk. Og vi var kun 100 meter fra passet, som vi havde arbejdet hen imod hele dagen. Der var dog ikke noget at forhandle om, da hele bjerget blev lukket. Og når alt kommer til alt, er vi jo kun taknemmelige for, at de bekymrer sig om os. Men det kostede altså en bule, som senere gjorde, at stellet knækkede. Men stål kan som sagtens svejses, og eventyret fortsætter.

Bikepacking7

De brede dæk
Dækkene på en bikepacking-cykel er også lidt anderledes end på en normal turcykel. Mens de fleste turcyklister bruger dæk på under 2.0 mm, så giver vores dæk på 3.0 mm mulighed for at cykle på nærmest alt slags underlag. Cyklen bliver supersjov på tekniske spor og virkelig god til jord, sand, sne, hullede veje. Samtidigt ruller hjulene godt på asfalt, hvis dækkene pumpes helt op.

Du kan altså køre hårdere terræn end på almindelige mountainbikehjul, og du bliver ikke så langsom, som hvis du vælger at køre på en fatbike, der har de helt fede dæk. Vi har flere gange oplevet, at turcyklister på tynde dæk kan være udfordret på Sydamerikas veje.

Bikepacking6

Blandt andet på Carretera Austral, som er en ikonisk 1200 kilometer lang vej i det sydlige Chile. Ruten er ca. 60 procent grus, vaskebræt og huller. Vi føler lidt, at vi snyder, når vi ruller afsted på vores store hjul, og vi kan høre, at der bliver bandet fra vores følgesvende, som i lejren om aftenen skåler for manden, der opfandt asfalt.

Vi kører for øvrigt selv med 29+ hjul, men vi har fundet ud af, at det er nemmere at skaffe dæk til 27,5+ i Sydamerika. Undersøg hjemmefra, hvad der er mest tilgængeligt i området, du skal køre.

Bagagebærere eller ej
På bikepackingture skal tasker og udstyr være placeret, så de ikke sidder i vejen, når man kører tekniske spor med store sten, grøfter og så videre. Eller hvis man bliver nødt til at skubbe cyklen. Taskerne må heller ikke kunne rasle løs, som de kan gøre på en traditionel turcykel. Taskerne fæstnes typisk med et system af velcro og stropper, og de kan derfor sættes på en mountainbike, som ikke har mounts til bagagebærere foran og bagpå. Det betyder, at man kan tage en hvilken som helst mountainbike og pakke den til en weekendtur, eller endda til et par uger, med bikepacking.

Hvis man gerne vil på en længere ekspedition, så anbefaler vi dog, at man får fat på en cykel med specifikke mounts, så man bedre kan montere bagagebærere. Vi har kørt længe med udstyr, som er tapet og strippet fast, men i længden bliver det slidt, og man risikerer, at ens udstyr falder af. Så er det bedre at få boret nogle gode mounts i rammen og sætte en solid bagagebærer på.

Bikepacking2

Den gode pakning
I forhold til de fire traditionelle sidetasker, som de fleste turcyklister kører med, så har man mange flere små tasker på sin bikepackingcykel. Det betyder, at man ikke har samme mulighed for lige at klikke taskerne af og tage dem med ind i teltet. Vi pakker derfor det, vi skal bruge i teltet om aftenen, i frontroll og rygsæk. De to tasker har volumen nok til alt, hvad vi skal bruge om aftenen, og de kan nemt klikkes af. Så med god planlægning af pakningen, så er det reelt ikke et problem.

Det skal også nævnes, at man selvfølgelig kan have væsentligt mere udstyr med på sin turcykel, men det er netop en central pointe i bikepacking at være så let som muligt. Den begrænsning, man har i forhold til plads, hjælper én med at vælge det rigtige udstyr og pakke det optimalt. Målet er, at man skal kunne køre sværere og sjovere spor. Og måske behøver man slet ikke så meget, som man tror.



Pak kun det vigtigste

Man kan pakke cyklen på mange forskellige måder efter terræn, længde og præferencer, men mantraet i bikepacking er, at det skal være så let som muligt. Vi kører efter det princip, at hvis vi tror, vi får brug for det, skal det ikke med. Det skal kun med, hvis vi ved, vi kommer til at bruge det. Og vi skal ikke have mere med, end at vi skal sove med alt vores tøj på den koldeste nat for at holde varmen.

Det har vi allerede indfriet, da vi på vej over et bjergpas, Abra del Acay, i det nordlige Argentina blev ramt af en storm. Vi måtte derfor nødcampere i 4.700 meters højde. Noget højere end planlagt. Vi sov vitterligt med alt vores tøj – også skaljakke og skalbukser. Og vi kunne lige præcist holde varmen.

Bikepacking10


Kenneth & Marie

Kenneth har en passion for offpiste-skiløb og skitouring og er under uddannelse til skiinstruktør. Han er desuden uddannet mountainbikeinstruktør, arbejder som turguide og underviser i teknik. Marie er vild med alt, der lugter af eventyr – om det er på mountainbike, adventurerace, trailløb eller på ski. Hun er uddannet friluftsinstruktør og vil hellere være i skoven og drømme om sofaen end ligge på sofaen og drømme om skoven. Læs mere om deres eventyr på www.bikepackers.dk


Bikepacking8
3 bikepackingruter i Sydamerika

Perus Great Divide: Peru Divide er en smuk rute, der strækker sig fra bjergbyen Huancavelica til nord for hovedstaden Lima. Sporet er 350 kilometer langt, og vi tilbagelagde 8700 højdemeter undervejs. Hele ruten ligger højere end 3500 meter på nær et enkelt dyk ned til 2800 højdemeter, hvorfra man så kravler direkte op igen til 4976 meter. I alt er der otte toppe over 4000 meter. Ruten er defineret af The Pikes On Bikes fra www.AndesByBike.com

Monkey Puzzle Trail: Det sjove navn på ruten er taget fra de træer, som vokser i området. Træet hedder Monkey Puzzle Tree, fordi grenene er formet på en måde, så aberne ikke kan finde ud af at kravle i det. Udover at se de smukke træer på ruten, så kommer man op til vulkanen Lonquimay, og derfra kører man langs med det lavaspor, vulkanen skabte, da den senest var i udbrud i 1990. Det kan anbefales at køre ruten om efteråret, hvor de mange træer eksploderer i et væld af farver. Ruten er 233 kilometer lang og indeholder 4.972 højdemeter.
Ruten er defineret af Skylar des Roches fra www.offroute.ca

Trans Ecuador MountainBike Route. (TEMBR). Dirt version: Dette er en monstrøs rute. Med en længde på 1.381 kilometer strækker den sig på langs af (næsten) hele Ecuador. Ecuador er i forvejen berygtet for sine stejle stigninger, og når man kommer ud på de små stier, bliver det ikke mindre stejlt. Der er 35.294 højdemeter at give sig i kast med, og det højeste pas ligger i 4.505 meters højde. Vi kørte størstedelen af ruten, men tog også nogle afstikkere for at se lidt andet af Ecuador end blot små bjergveje. Ruten er defineret af Cass Gilbert fra www.whileoutriding.com

De tre ruter, og mange flere plus meget andet, kan du finde på Bikepacking.com, som er en uvurderlig hjemmeside, hvis du interesserer dig for bikepacking.

Læs denne artikel gratis

Få et Basismedlemskab og
læs alle artikler og
få E-posten helt gratis.

BASIS Medlemskab

Indtast dine oplysninger herunder for at tilmelde dig BASIS Medlemskab.

Log ind, hvis du allerede har eller har haft et medlemskab


Opret ny profil

Ved oprettelse af dette medlemskab, accepterer du vores privatlivspolitik, og at opdagverden.dk gemmer dine informationer.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Næste stop: Verdens ende

Næste stop: Verdens ende

Pakkeliste til cykelturen

Pakkeliste til cykelturen

Island på cykel

Island på cykel

Log ind