Den danske natur gemmer på flotte, spændende oplevelser, og når vi er ude i naturen, er vi en del af den på lige fod med de dyr, der lever i den. Én af de ting, man bør kende til, når man bevæger sig i den danske natur, er hugormen og dens bid.
Den danske natur gemmer på flotte, spændende oplevelser, og når vi er ude i naturen, er vi en del af den på lige fod med de dyr, der lever i den. Én af de ting, man bør kende til, når man bevæger sig i den danske natur, er hugormen og dens bid.
Hugorme findes fra polarcirklen i nord til Spanien i syd. De lever i heder, moser, klitter, nåleskov og tørre løvskove. Desuden kan de svømme. Hugorme kommer frem om foråret og går i hi igen om efteråret. Deres unger fødes i juli-september og er giftige fra fødslen. Hugormen er fredet.
Typisk ses et mørkt zigzag-mønster på en lysere baggrund. Sjældent er den dog helt brun eller sort, og man kan så ikke se zigzag-mønsteret. Hunnerne er størst og kan blive op til en meter lange.
Folk bliver oftest bidt i fødderne eller de første 15 centimeter op ad benene. Bid på hænder og arme ses dog efter, at folk har forsøgt at samle hugorme op.
Alvorligheden af hugormebid varierer fra lokale symptomer til i yderst sjældne tilfælde at være dødelige. Generelt er biddene mindre alvorlige for voksne end for børn og ældre. Ligesom børn og ældre er gravide og syge i større risiko for alvorlige reaktioner. Det gælder også, hvis man er blevet bidt flere gange, eller er blevet bidt på halsen eller i hovedet.
Lokalt fra bidstedet vil man opleve smerter, rødme, varme og hævelse. Det starter umiddelbart efter biddet og udvikler sig gradvist over to til tre døgn.
I løbet af minutter til timer opstår de første symptomer fra resten af kroppen. De kan være:
Målet er at få så lidt af giften spredt rundt i kroppen som muligt:
Optegn det område med tusch, hvor huden er rød og skriv tidspunkt, så kan man følge udviklingen.
Asger Sonne og Troels Mygind-Klausen er begge læger og har mange års bred friluftserfaring bag sig. Derudover har de taget vildmarksmedicinske kurser i Skandinavien, Storbritannien og USA.
Særlig tak til læge Jesper Bo Weile for faglige input og sparring omkring artiklen.
Målet er at få så lidt af giften spredt rundt i kroppen som muligt:
Optegn det område med tusch, hvor huden er rød og skriv tidspunkt, så kan man følge udviklingen.
Asger Sonne og Troels Mygind-Klausen er begge læger og har mange års bred friluftserfaring bag sig. Derudover har de taget vildmarksmedicinske kurser i Skandinavien, Storbritannien og USA.
Særlig tak til læge Jesper Bo Weile for faglige input og sparring omkring artiklen.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS