Vandring: Danmarks smukkeste dagsture

Vil du opleve Danmark fra vandrestierne på dagsture, så kast et blik på ’Danmarks smukkeste vandreruter’, der præsenteres i to helt nye vandreguidebøger. Den ene er i TGT’s velkendte mindre format (den koster 200 kr.) og den anden er den her rigt illustrerede coffee table-bog.

danskevandreruter.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 16. aug 2021
Læst af: 4390

Vil du opleve Danmark fra vandrestierne på dagsture, så kast et blik på ’Danmarks smukkeste vandreruter’, der præsenteres i to helt nye vandreguidebøger. Den ene er i TGT’s velkendte mindre format (den koster 200 kr.) og den anden er den her rigt illustrerede coffee table-bog.

Begge bøger indeholder forslag til 33 smukke vandreture fordelt på 29 lokationer rundt om i hele Danmark. De fleste af ruterne tager udgangspunkt i Naturstyrelsens mange afmærkede stier. Der er kort til hver enkelt rute, og sammen med grundige turbeskrivelser gør de det let at finde vej.

Ruterne er udvalgt efter skønhedsværdi, geografi og interessante naturfænomener, og beskrivelserne af de enkelte ture dykker ned i områdets landskabstyper, dyr, planter og de kulturattraktioner, man møder på vejen.

Der er ture på strand og i skov, ved klinter og klipper og i bakker og marsk – alt sammen steder, som giver et godt indblik i de forskellige naturtyper i Danmark.

Ruterne i bogen er typisk omkring 10 km, men der er også længere og kortere ture – f.eks. til familier med små børn. Alle ruter i bogen ender samme sted, som de begynder.

Naturstyrelsen har hjulpet med beskrivelserne af ruterne og den statsejede natur.

Danmarks smukkeste vandreruter af Gunhild Riske. 212 sider. 300 kr. www.politikensforlag.dk 

Find din næste tur her


Ruteforslag
Røsnæs Rundt

Røsnæs Rundt

Ruteforslag
Lollands Diger

Lollands Diger

Ruteforslag
Kyst til Kyst Stien

Kyst til Kyst Stien

Andre spændende artikler


Hvad Hærvejen gav Gitte

Hvad Hærvejen gav Gitte

Årets friluftskommune

Årets friluftskommune

Hedeslag og Varmeudmattelse

Hedeslag og Varmeudmattelse