Du er her:

20-årige Søren cykler alene til New Zealand


SoerenOlsen1Søren Olsen er et halvt hundrede dage inde på en eventyrlig færd: Alene på cykel fra Danmark til New Zealand. Vi har fanget ham på landevejen til et par spørgsmål om turen.

Hvordan fik du ideen om at cykle til New Zealand?
”Det kræver, at man graver et par spadestik dybere. Først og fremmest tog min far mine brødre og jeg på mindre ture, da vi var mindre. Lange dagsdistancer op til 165 km om dagen på normale citybikes og udstyret pakket i store plastikposer. Kun ture på 3-4 dage ad gangen, men jeg husker dem som ægte kvalitetstid. I mellemtiden har jeg været FDF'er i 11 år og har derigennem opbygget en kæmpe interesse for friluftsliv. Imellem 1. og 2. g i 2017 tog jeg derfor til Hardangervidda i Norge for at vandre i en uge med en kammerat. Da vi sad i teltåbningen og spiste pulvermad, indså jeg, at jeg ville udrette noget større året efter i 2018.”

”Der var en FDF-lejr i Østrig i starten af juli 2018, og jeg regnede mig frem til, at jeg kunne købe noget godt cykelgrej og ramme Østrig til tiden, hvis jeg gav den gas. Derefter valgte jeg at cykle til Makedonien. Det tog hele gymnasiesommerferien, og det var helt fantastisk. Jeg begyndte at holde foredrag og tjente hele turen plus udstyr ind igen. Dér indså jeg, at det her kan blive en livsstil. Så jeg lod mig inspirere af andre cyklisters ruter fra Europa til Asien og besluttede, at turen skulle fortsætte til New Zealand. 33.000 km i alt. Min far vækkede altså interessen for alt dette, men han syntes nok, at jeg har drevet det en smule for vidt.”

SoerenOlsen3

"Afsked med de gamle. Min mor cyklede med otte kilometer, og min far 30."

Hvordan er det at være afsted alene?
”Fantastisk! Jeg benytter mig meget af couchsurfing, og det er nemmere, når man er alene. Derudover siger mine erfaringer også, at folk er mere tilbøjelige til at invitere mig ind spontant, når jeg rejser alene. Jeg har dog haft flere nætter i telt denne gang end sidste tur, og nogle gange kan en snært af ensomhed godt melde sig, men det holder sjældent mere end en times tid. Typisk til efter jeg har spist mig mæt igen. Men hjemve kan selvfølgelig melde sig i stærkere grad senere på turen. Jeg vil hellere end gerne cykle dele af turen med cyklister, jeg møder undervejs. Men det er et meget bevidst valg, at turen hovedsageligt bliver udført på egen hånd.”

Hvilken rute planlægger du i overordnede træk at følge?
"Danmark – Tyskland – Tjekkiet – Østrig - Slovakiet – Ungarn – Kroatien – Bosnien – Serbien – Montenegro – Albanien – Makedonien - Bulgarien – GrækenlandTyrkiet - Irakisk Kurdistan (hvis Erdogan snart stopper med at puste ild op igen, ellers skipper jeg nok denne del) – Iran – Kuwait - Saudi-Arabien – Emiraterne – Oman – Iran – Armenien – Georgien – Aserbajdsjan - Rusland (hvis jeg kan søge kinesisk visa i Volgograd, ellers færge fra Aserbajdsjan til Kasakhstan) – Kasakhstan – Usbekistan - Tadsjikistan (Pamir Highway) – Kirgisistan - Kina - Pakistan (KKH) - Indisk Himalaya – NepalIndien - Bhutan (Forhåbentlig; nogle cyklister har fået det ekstremt dyre visa gratis) – Indien – Bangladesh – Indien (kan ikke krydse fra Bangladesh til Burma) – Burma – Laos – VietnamCambodiaThailandMalaysia – Singapore – Indonesien - Øst Timor - Australien - New Zealand”

SoerenOlsen2

"Stigning i det nordlige Tjekkiet. Jeg skippede Elben til fordel for lidt bjergkørsel."

Hvad har et par af højdepunkterne været indtil videre?
”Jeg havde en aftale med en ven i Sisak i Kroatien om, at jeg skulle overnatte hos ham. Da jeg ankom, brugte jeg tre timer på at skrive og ringe til ham uden at få svar. Det blev mørkt, og han svarede, at han var udenbys. Vi aftalte dette fire-fem dage forinden, så det undrede mig meget. Jeg var faktisk skidesur. Men det nytter jo ikke noget.”

”Man må prøve nye løsninger, så jeg kontaktede andre venner i Kroatien. Deriblandt en ven i Kostajnica 40 km fra Sisak i håb om, at de havde venner i Sisak. Hans ven Marko var til MC-komsammen i Steel Spirit Sisaks klubhus. Dér var jeg velkommen, så klokken ti om aftenen kørte jeg imod adressen. Den asfalterede vej og byen endte, og asfalten blev til grus. En kilometer forude så jeg noget, som lignede en skrotplads. Der var lys og musik. Jeg cyklede derover, og seks læderjakkeklædte mænd gloede mærkeligt på mig. Jeg spurgte, om en af dem kendte min ven i Kostajnica, og pludselig var jeg æresgæst. En spontan oplevelse, og det er helt klart dem, som står klarest.”

Du kan følge med i Sørens tur på hans Facebookside 

Skrevet af: Tore Grønne
Den 07. nov 2019
Senest opdateret den 03. apr 2021

Andre spændende artikler


12 nye 'Signatur-ruter' i Sverige

12 nye 'Signatur-ruter' i Sverige

10 fredelige fjeldhytter til norsk nytår

10 fredelige fjeldhytter til norsk nytår

10 myter om Everest

10 myter om Everest

10 pilgrimsture i Europa

10 pilgrimsture i Europa

10.000 ulovlige skilte langs danske kyster

10.000 ulovlige skilte langs danske kyster

Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind