20-årige Søren cykler alene til New Zealand

SoerenOlsen1Søren Olsen er et halvt hundrede dage inde på en eventyrlig færd: Alene på cykel fra Danmark til New Zealand. Vi har fanget ham på landevejen til et par spørgsmål om turen.

Hvordan fik du ideen om at cykle til New Zealand?
”Det kræver, at man graver et par spadestik dybere. Først og fremmest tog min far mine brødre og jeg på mindre ture, da vi var mindre. Lange dagsdistancer op til 165 km om dagen på normale citybikes og udstyret pakket i store plastikposer. Kun ture på 3-4 dage ad gangen, men jeg husker dem som ægte kvalitetstid. I mellemtiden har jeg været FDF'er i 11 år og har derigennem opbygget en kæmpe interesse for friluftsliv. Imellem 1. og 2. g i 2017 tog jeg derfor til Hardangervidda i Norge for at vandre i en uge med en kammerat. Da vi sad i teltåbningen og spiste pulvermad, indså jeg, at jeg ville udrette noget større året efter i 2018.”

”Der var en FDF-lejr i Østrig i starten af juli 2018, og jeg regnede mig frem til, at jeg kunne købe noget godt cykelgrej og ramme Østrig til tiden, hvis jeg gav den gas. Derefter valgte jeg at cykle til Makedonien. Det tog hele gymnasiesommerferien, og det var helt fantastisk. Jeg begyndte at holde foredrag og tjente hele turen plus udstyr ind igen. Dér indså jeg, at det her kan blive en livsstil. Så jeg lod mig inspirere af andre cyklisters ruter fra Europa til Asien og besluttede, at turen skulle fortsætte til New Zealand. 33.000 km i alt. Min far vækkede altså interessen for alt dette, men han syntes nok, at jeg har drevet det en smule for vidt.”

SoerenOlsen3

"Afsked med de gamle. Min mor cyklede med otte kilometer, og min far 30."

Hvordan er det at være afsted alene?
”Fantastisk! Jeg benytter mig meget af couchsurfing, og det er nemmere, når man er alene. Derudover siger mine erfaringer også, at folk er mere tilbøjelige til at invitere mig ind spontant, når jeg rejser alene. Jeg har dog haft flere nætter i telt denne gang end sidste tur, og nogle gange kan en snært af ensomhed godt melde sig, men det holder sjældent mere end en times tid. Typisk til efter jeg har spist mig mæt igen. Men hjemve kan selvfølgelig melde sig i stærkere grad senere på turen. Jeg vil hellere end gerne cykle dele af turen med cyklister, jeg møder undervejs. Men det er et meget bevidst valg, at turen hovedsageligt bliver udført på egen hånd.”

Hvilken rute planlægger du i overordnede træk at følge?
"Danmark – Tyskland – Tjekkiet – Østrig - Slovakiet – Ungarn – Kroatien – Bosnien – Serbien – Montenegro – Albanien – Makedonien - Bulgarien – Grækenland – Tyrkiet - Irakisk Kurdistan (hvis Erdogan snart stopper med at puste ild op igen, ellers skipper jeg nok denne del) – Iran – Kuwait - Saudi-Arabien – Emiraterne – Oman – Iran – Armenien – Georgien – Aserbajdsjan - Rusland (hvis jeg kan søge kinesisk visa i Volgograd, ellers færge fra Aserbajdsjan til Kasakhstan) – Kasakhstan – Usbekistan - Tadsjikistan (Pamir Highway) – Kirgisistan - Kina - Pakistan (KKH) - Indisk Himalaya – NepalIndien - Bhutan (Forhåbentlig; nogle cyklister har fået det ekstremt dyre visa gratis) – Indien – Bangladesh – Indien (kan ikke krydse fra Bangladesh til Burma) – Burma – Laos – VietnamCambodiaThailandMalaysia – Singapore – Indonesien - Øst Timor - Australien - New Zealand”

SoerenOlsen2

"Stigning i det nordlige Tjekkiet. Jeg skippede Elben til fordel for lidt bjergkørsel."

Hvad har et par af højdepunkterne været indtil videre?
”Jeg havde en aftale med en ven i Sisak i Kroatien om, at jeg skulle overnatte hos ham. Da jeg ankom, brugte jeg tre timer på at skrive og ringe til ham uden at få svar. Det blev mørkt, og han svarede, at han var udenbys. Vi aftalte dette fire-fem dage forinden, så det undrede mig meget. Jeg var faktisk skidesur. Men det nytter jo ikke noget.”

”Man må prøve nye løsninger, så jeg kontaktede andre venner i Kroatien. Deriblandt en ven i Kostajnica 40 km fra Sisak i håb om, at de havde venner i Sisak. Hans ven Marko var til MC-komsammen i Steel Spirit Sisaks klubhus. Dér var jeg velkommen, så klokken ti om aftenen kørte jeg imod adressen. Den asfalterede vej og byen endte, og asfalten blev til grus. En kilometer forude så jeg noget, som lignede en skrotplads. Der var lys og musik. Jeg cyklede derover, og seks læderjakkeklædte mænd gloede mærkeligt på mig. Jeg spurgte, om en af dem kendte min ven i Kostajnica, og pludselig var jeg æresgæst. En spontan oplevelse, og det er helt klart dem, som står klarest.”

Du kan følge med i Sørens tur på hans Facebookside 

LÆS OGSÅ

Guiden Sådan kommer du i sadlen på din første cykeltur

Find pakkelisten til cykelturen: Alt hvad du skal bruge

Interview: Efter 2200 dage på landevejen: "Det er en god verden, vi lever i!"

Meget mere om turcykling

Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet Torsdag, 07 November 2019, opdateret 07 November 2019, læsninger: 2361

Log ind

Find en artikel

Log ind