Du er her:

Markha Valley Trek, Indien

Gennem buddhistiske dale


shutterstock 308559203 Fat

Ladakh ligger dybt inde i den indiske del af Himalaya, hvor dybe, forrevne dale skærer sig ned i et tørt, goldt landskab. Monsunen, der kaster kaskader af vand på de sydvendte skråninger i Himalaya, når aldrig så dybt ind i bjergene.

Der er indgang til dalen via høje, åbne bjergpas først og sidst på trekket. De giver adgang til en verden uden veje og motoriserede køretøjer. Her er klippelandskaber i brun, beige, orange, okker, rød, gul og pink. Snedækkede bjergtoppe. Brusende floder. Landsbyer ligger omgivet af gyldne bygmarker og lyser op som oaser i de afklædte landskaber.  

Kulturen er tibetansk, indbyggerne buddhister, og livsstilen skuer på mange måder mere tilbage end frem i tiden, selvom det er blevet normalt, at landsbybørnene drager ind til de større byer i området for at gå i skole.

Tibetanske klostre med adskillige århundreders historier gemt i de støvede tempelrum klæber sig til tilsyneladende utilgængelige klippesider hundredvis af meter over dalbundens poppeltræer.

Alt i alt byder Markha Valley på formidabel trekking i et område med en stærk, lokal kultur. Der er glimrende muligheder for at overnatte i landsbyerne – enten i teltlejre eller hos lokale landsbyfolk i deres hjem i form af homestays.

Det tilføjer en ekstra dimension til oplevelsen; der er noget fantastisk over at lade sig synke ned på en madras i et køkkenrum, hvor teen simrer på lerkomfuret, og den sødlige duft at det tørrede yakmøg, der varmer i ovnen, spreder sig. En perfekt måde at afslutte dagen på.

Indisk kulturklassiker
Den mest populære rute ind i Markha Valley starter i den lille landsby Spituk, hvor der ligger et fint buddhistisk kloster. Allerede på trekkets tredje dag bevæger man sig op over det store, åbne, golde bjergpas Ganda La.

Passet ligger i 4980 meters højde, så det er vigtigt at være ordentligt akklimatiseret, inden man sætter ud. Ellers risikerer man en drøj tur, åndenød og hovedpine. Fra passet snor stien sig ned i selve Markha Valley, og når man først er i dalen, bølger stien for det meste let op og ned langs floder, marker, klipper og af og til de fine landsbyer, hvor hvidskurede, firkantede, fladtagede huse gør alt for at bilde én ind, man er dybt inde i Tibet.

Trekker man sidst på sommeren, ser man voksne arbejde i markerne. Her høster de med segl. Små børn med endnu mindre børn i bylter på ryggen leger, yakokser dalrer omkring, og er du ekstremt heldig, spotter du den sky, sjældne sneleopard, der strejfer omkring i disse egne.

Det er en rolig egn af en anden verden, hvor der er rigeligt med tid til at lade landskaberne og kulturen synke ind. Udgangen fra dalen tilbage til omverdenen foregår via passet Gongmaru la. Her smælder bedeflagene i omtrent 5200 meters højde. Bjergene ligger lag på lag bag hinanden til horisonten. Bag dig ligger et af de mest klassiske treks i Indisk Himalaya.

Den 10. nov 2016
Senest opdateret den 07. maj 2021

Faktaboks

TRANSPORT
Flyv retur til Delhi fra omtrent 4000 kr. Her fra kan man flyve til Leh i Ladakh eller tage den tre dage lange (og ekstremt flotte) tur i bus via Manali. Fra Leh er der nem adgang til udgangspunktet for trekket med lokal taxa. 

NIVEAU
Turen byder på et par hårde pas, hvor især højden kan være en udfordring. Brug minimum et par dage i Leh (3600 m.o.h.), inden du sætter ud på trekket, og forvent en tur, der nok skal tære på kræfterne.

VARIGHED
Cirka en uge på stierne. 

ÅRSTID
Fra juni til begyndelsen af oktober.

INFO
www.indiahikes.com har detaljeret info om trekket, dagsetaperne med mere.

Andre spændende artikler


3 af verdens vildeste cykelruter

3 af verdens vildeste cykelruter

3 oversete treks i Himalaya

3 oversete treks i Himalaya

5 fantastiske treks i Indien

5 fantastiske treks i Indien

Cykling og vandring i Zanskar i Indien

Cykling og vandring i Zanskar i Indien

De sidste næsepropdamer

De sidste næsepropdamer

Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind